Annonce:
Annonce:

Lukas påvirket af afvænning

Popsangerens aktuelle album kredser om hans nye livsstil, fortalte han under lyttesession på Amager

Lukas Graham kalder selv karrierens fjerde album 'håbefuldt og opløftende'. Arkivfoto: Mathias Haugaard
Lukas Graham kalder selv karrierens fjerde album 'håbefuldt og opløftende'. Arkivfoto: Mathias Haugaard
Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

I mange år var Lukas Graham påvirket af druk og joints.

Hans nye album er påvirket af, at han for et par år siden tog på afvænning i Jylland og blev clean.

Det forklarede christianitten, da han mandag aften afholdt verdenspremiere på '4 (The Pink Album)' ved en såkaldt lyttesession i DR Koncertsalen tæt på sit barndomshjem.

Mellem sangene fra det 33 minutter lange album, der udsendes fredag 20. januar, blev Lukas Graham interviewet af komikeren Simon Jul, som fortalte, at han besøgte sangeren, da han var på behandlingscenteret ved Viborg.

De to venner var enige om, at der kom en ny og forbedret udgave af popstjernen hjem fra Jylland:

- Jeg tror, der er mange af dem, der er tættest på mig, der er meget glade for den version, de har fået tilbage, smilede Lukas Graham.

Annonce:

Traf en beslutning
Den 34-årige hitmager understregede, det var vigtigt for ham, at '4 (The Pink Album)' blev et 'håbefuldt og opløftende' udspil: 

- Jeg har været meget påpasselig med, at hele pladen ikke kommer til at handle om, at jeg er holdt op med at ryge joints, for jeg forbinder det ikke med noget helligt. Og jeg fortryder ikke den tid. Jeg er jo den, jeg er, på grund af de ting, jeg har været igennem, og de ting, der har været igennem mig!

På strømlinede '4 (The Pink Album)', der umiddelbart er uden markante overraskelser og domineres mere af ballader end ballade, vender Lukas Graham også tilbage til yndlingsemner som kærligheden og forholdet til sin familie. 

Lukas Graham, før han blev tørlagt - til sommer tager han en runde mere på festivalerne. Foto: Per Lange
Lukas Graham, før han blev tørlagt - til sommer tager han en runde mere på festivalerne. Foto: Per Lange

Da det sidst i den to timer lange seance blev muligt for fans at stille spørgsmål, spurgte en fan i den udsolgte sal ind til baggrunden for Lukas Grahams ønske om afvænning:

Annonce:

- Jeg sad alene med en øl, og så sad jeg lidt senere med en joint i gården. Og så tænkte jeg - det er ikke sådan, det skal være. Det er meningen, der skal være et selskab i gang, når man gør den slags. Så traf jeg en beslutning om at få noget hjælp. Nu er det to år og tre måneder siden, og jeg kunne nok ikke have truffet en bedre beslutning, sagde sangeren.

Standardversionen af '4 (The Pink Album)' indeholder 11 numre. De 5 af dem er allerede ude som singler.

Læs her, hvorfor Lukas Graham er en presset mand inden albummets udgivelse.

Som illustration på sit pladecover benytter popsangeren atter Lars Helwegs maleri 'Damen med flaskerne'.
Som illustration på sit pladecover benytter popsangeren atter Lars Helwegs maleri 'Damen med flaskerne'.
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: