Annonce:
Annonce:

Lydmor: Fem plader der ændrede mit liv

Den plade- og koncertaktuelle sangerinde fortæller om en håndfuld plader, der har gjort en forskel

Lydmor synger bl.a om forelskelser, stoffer og længsel på sit andet album 'Y'. (Foto: PR Foto)
Lydmor synger bl.a om forelskelser, stoffer og længsel på sit andet album 'Y'. (Foto: PR Foto)
Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Jenny Rossander alias Lydmor udsendte i mandags sit andet album 'Y', der den noget anonyme titel til trods består af en samling iørefaldende og eventyrlystne electropop-sange med stærke selvbiografiske islæt. Hun har tidligere bl.a. gjort sig bemærket via de såkaldte 'trust tours', hvor hun turnerer rundt i hele verden solo og optræder og overnatter i sine fans hjem. Fredag 22. maj kan man dog opleve hende på en 'rigtig' scene i Pumpehuset i København. I den anledning har vi bedt hende finde fem plader frem, som har en særlig betydning for hende.

Death Cab For Cutie: 'Plans' (2005)

Annonce:

 - Da jeg var 16 år, skulle jeg for første gang til Roskilde Festival. Jeg glædede mig så meget, at jeg gik ind og lyttede til ALLE bands som var på programmet. Death Cab For Cutie var en af dem, som jeg forelskede mig helt vildt i, og da de lige havde udgivet 'Plans', blev det soundtracket hele foråret. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har siddet på mit værelse og dagdrømt om festival og blomster i håret til den plade. Den endte med at blive lydsiden til hele resten af min teenage-tid. Pladen kan stadig få mig tilbage til dengang.

 

Highasakite: 'Silent Treatment' (2014)

 - Jeg faldt over dette album sidste år. Jeg havde set Highasakite live en gang, hvor jeg spillede til samme arrangement som dem, og jeg forelskede mig totalt. Det var en af de oplevelser, hvor jeg egentlig have alt muligt jeg skulle lave, men fra det øjeblik jeg satte første nummer fra pladen på i mine høretelefoner, var jeg NØDT til at høre hele albummet 5 gange, før jeg kunne gøre noget som helst andet. Det er så dejligt, at musik kan have sådan en overvældende magt over én.

Rangleklods: Fem plader der ændrede vores liv

Connan Mockasin: 'Forever Dolphin Love' (2011)

Annonce:

 - Connan spillede en af de bedste livekoncerter, jeg nogensinde har set, på Bremen sidste år. Jeg har aldrig oplevet et rum så fyldt med kærlighed. Det var som om at han lyste. Hører jeg blot en strofe af guitaren, bringer det mig tilbage til den aften, hvor det føltes, som om at alt var muligt

 

Björk: 'Post' (1995)

 - Da jeg var yngre, hørte jeg ikke ret meget moderne musik. Jeg var den der pige, som læste mange fantasy-bøger, spillede på vores gamle klaver og hørte mærkelig folkemusik. Jeg kendte ikke så mange unge mennesker på min egen alder, så jeg hørte ikke rigtig så meget om, hvad andre gik rundt og lyttede til. På en ferie i Frankrig faldt jeg over 'Post'-albummet med Björk og købte det, fordi jeg synes coveret så magisk ud. Jeg endte med at lytte til det hele sommeren. Björk lærte mig at høre elektronisk musik. En ny verden åbnede sig, og den har været åben lige siden.

 

Pato: Fem plader der ændrede mit liv

Imogen Heap: 'Ellipse' (2009)

Annonce:

 - Jeg begyndte at høre Imogen Heap i den periode, hvor jeg lavede mit første album. Den gang havde jeg næsten ikke spillet nogle koncerter  og jeg kendte ingen andre som producerede elektronisk musik. Jeg fulgte slavisk med i alle hendes video-dagbøger, hvor hun sad i sit studie og fortalte, hvordan hun havde bygget de store, smukke lydlandskaber på hendes computer. Pludselig virkede elektronisk produktion som det mest naturlige i verden.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Danmark skal ikke lade sig intimidere
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: