Mads Langer på toppen af poppen

HITLISTENYT: Den sønderjyske sangers nye album 'Reckless Twin' er nummer 1

Mads Langer - hitmageren fra Aabenraa starter stor danmarksturne på Viften i Rødovre i morgen torsdag. (Foto: Polfoto)
Mads Langer - hitmageren fra Aabenraa starter stor danmarksturne på Viften i Rødovre i morgen torsdag. (Foto: Polfoto)

I 2012 deltog Mads Langer i tv-programmet 'Toppen af poppen', der var stærkt medvirkende til at give sangskriveren status af dansk popstjerne.

Nu er han på toppen af poppen med sin femte skive, 'Reckless Twin', som går direkte ind på 1. pladsen af albumlisten.

Salgsscoren på 2163 er dog ikke overvældende, og Langer er kun få eksemplarer foran Justin Bieber og Lukas Graham, der udsendte deres album for henholdsvis knap fem og ti måneder siden.

Se også: Kønsløst klynkeri af Mads Langer

'Reckless Twin' har 32-årige Langer skabt i samarbejde med en anden sønderjyde, Sune Wagner fra The Raveonettes.

Næsten halvdelen af Langers salg var i øvrigt fysisk.

Mere platin til Lukas Graham
'Lukas Graham (Blue Album)' har netop rundet 100.000 i salg herhjemme, og der er dermed femdobbelt platin til bandet, der som bekendt har verdenssucces i øjeblikket med singlen '7 Years'.

De københavnske hitmagere udsender en international udgave af 'Blue album' på fredag 1. april.

Se også: Utrolig bedrift af Lukas Graham i USA

Udover 'Reckless Twin' er Iggy Pops 'Post Pop Depression' den eneste nyhed på albumlistens Top 20. Legendens nye udspil er nummer 17. 

I USA debuterer Gwen Stefani på 1. pladsen med 'This Is What the Truth Feels Like', der ganske bemærkelsesværdigt ikke når ind på Top 100 i Danmark.

Se også: Gwen Stefani som afdanket Barbie

Stefani er ny på 14. pladsen i Storbritannien, hvor Adeles '25' tilbringer sin tolvte uge helt i top. 

Se den danske Top 10 forneden og Top 40 her

Coveret til Mads Langers 'Reckless Twin', der er ugens mest populære album i Danmark.
Coveret til Mads Langers 'Reckless Twin', der er ugens mest populære album i Danmark.
 

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)
2.Ray Charles: 'Modern Sounds in Country and Western Music, Volumes 1 & 2' (Concord-albums/Ude igen 26. april)
3.Demon Head: 'Hellfire Ocean Void' (Svart-album/Ude 22. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
2.Beirut: 'Gallipoli' (4AD-album/Ude nu)
3.Sharon Van Etten: 'Remind Me Tomorrow' (Jagjaguwar-abum/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen