Mads Langer tager fans med på scenen

Når popstjernen optræder på Grøn Koncert, bliver det med ret usædvanlige gæster

Otte fans får chancen for at dele scene med sangeren. (Foto: Philip Davali)
Otte fans får chancen for at dele scene med sangeren. (Foto: Philip Davali)

Hvis man i forvejen kan synge med på 'Tunnel Vision' og 'Elephant', så har man nu chancen for at få lov at gøre det sammen med sangenes bagmand, Mads Langer.

Han afslører nemlig, at han vil invitere fans med på scenen, når han i løbet af sommeren gæster Grøn Koncert.

- Noget af det jeg kan huske som dreng, da jeg selv gik på Grøn Koncert sammen med min mor og far, det var, at jeg stod og kiggede op på scenen på de her kunstnere. Og jeg drømte altid om, at der var en af dem, der ville pege ned på mig og sige 'kom op og syng sammen med os', siger Mads Langer i en pressemeddelelse.

Se også: Mads Langer: Lever som elitesportsmand

- Det var noget, jeg oplevede til en Michael Jackson-koncert engang, at der blev hevet én op, hvor jeg bare tænkte 'wow, det gad jeg godt prøve', fortæller sangeren.

For at finde de otte fans, der skal gæste scenen med ham i de otte byer, Grøn Koncert-karavanen rammer, har sangeren udskrevet en konkurrence, hvor interesserede skal uploade en video på Facebook eller Instagram under hashtagget #JegVilPåScenenMedMadsLanger og #GK16.

I videoen skal man synge et Mads Langer-nummer og skrive, hvilken by man gerne vil optræde i.

I år starter turnéen den 21. juli i Kolding og slutter den 31. juli i København.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.RVG: 'Feral' (Fire-album/Ude 24. april)
2.Lucifer: 'Lucifer III' (Century Media-album/Ude 20. marts)
3.Flat Worms: 'Antarctica' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere