Annonce:
Annonce:

Mads Tunebjerg: Fem plader der ændrede mit liv

Kashmir-bassisten fortæller om en håndfuld plader, der har gjort uudsletteligt indtryk

Under aliaset Ian Castle har Mads Tunebjerg netop udsendt vinyl-ep'en 'Ça Va'. (Foto: PR-Foto)
Under aliaset Ian Castle har Mads Tunebjerg netop udsendt vinyl-ep'en 'Ça Va'. (Foto: PR-Foto)
Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Vordingborg-drengen Mads Tunebjerg har siden 1991 været bassist m.m. i et af landets mest populære orkestre, Kashmir. Men sideløbende har han kørt en noget mere upåagtet nebengesjæft som elektronisk musiker under navne som Screen Test, Masukun og Ian Castle.

Som sidstnævnte har han netop udgivet vinylpladen 'Ça Va' via forlaget Aftryk som første del af serien 'Secondary Feel', der vil give medlemmer af mere etablerede konstellationer mulighed for eksklusive soloudgivelser.

'Ça Va' er således kun udgivet i 400 smukt indbundne eksemplarer og bliver ikke udsendt digitalt. Vi har i den anledning bedt Mads om at fortælle om fem plader, der har gjort en forskel i hans liv.

Kraftwerk:  ’Computerwelt’ (fra ’Computerwelt’, 1981)

Annonce:

 - Med et minde om en doven eftermiddag, hvor jeg hørt det her nummer i sin fulde længde i radioen tidligt i 80'erne. Dengang var der måske mere tid til sådan noget. Jeg nåede ikke at optage det på bånd, men havde aldrig hørt musik, der var så insisterende funky og så iskoldt og melankolsk på samme tid.

 

Miles Davis: ‘Pharaoh's Dance’ (fra ‘Bitches Brew’, 1969)

 - Det første Miles Davis jeg hørte, var i et lille hus i Holbæk, hvor min ven Lau satte den her vinyl på ca. kl. fire om morgenen.  Vi var en gruppe af venner der i starten af 90'erne mest hørte gammel beat, soul  og lidt hip hop, og den her plade savede ligesom det hele midt over. Brugen af pauser, de her lavmælte, piskende beats, der starter og stopper, hornet der SKÆRER sig gennem mønstre der udvider sig, og så den basklarinet.

 

Lydmor: Fem plader der ændrede mit liv

Brian Eno:  ‘Discreet Music’ (fra ‘Discreet Music’, 1975)

Annonce:

 - Klangspøgelser. Det siges, at Eno lå på hospitalet efter at have været involveret i en bilulykke. Han hørte fra sin seng noget klassisk musik, men så pinefuldt lavt, at musikken umærkeligt blandede sig med lydene fra gangen udenfor hans stue og udstyret i rummet.  Han var næsten ikke i stand til at rejse sig for at skrue op, og gradvist muterede musikken og de omkringværende lyde sig.  Eno opfandt senere et lydsystem, der i nogen grad selv skabte variationer i simple fraser han spillede, for at gengive oplevelsen.  Stor kærlighed til hans måde at male på sådan klangmæssigt. Provokerende minimalistisk.

 

Laurie Anderson: ‘O Superman’ (fra ‘Big Science’, 1981)

En sommer i start-firserne smøg Laurie Anderson's "O Superman"sig ud af en radio, der sad i reolen på min fars arbejdsværelse. Havde aldrig hørt noget lignende. Super minimalistisk, køligt, mere et lyddigt, end en sang. Jeg blev draget af den hypnotiske, enstavelses-båndsløjfe af Andersons stemme; ’Ha’, der så munder ud i nogle nærmest komiske, robotagtige uddrag af en noget uforløst telefonsamtale.  Der findes ikke rigtig noget omkvæd, bare den her ensomme persons erkendelse af, at det er svært at få telefonisk kontakt med noget højere væsen, der kan bære en hjem.

 

Rangleklods: Fem plader der ændrede vores liv

Madvillain: ’Rhinestone Cowboy’ (fra ‘Madvillainy’, 2004)

Annonce:

Min ven Sune foreslog mig at købe det her album i 2004, det var ret nyt, og jeg havde ingen ide om hvad det var. Den lød ikke som det hiphop, jeg plejede at lytte til, mere mørk og underspillet, med nogle virkelig kantede og kornede beats, hvor mange detaljer syntes at blive ved med at åbenbare sig. Tekstmæssigt bl.a. vævende omkring lyssky karakterer, og totalt auto-fabulerende. MF Doom opfandt noget helt særligt lyrisk med det her album.

Ekstra Bladets flash!-redaktion er på Facebook. Klik her, tryk 'like' og følg med i de seneste nyheder om kendte, kongelige, musik, tv og film.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den syge velfærdsstat skal dominere den kommende valgkamp
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: