Madsen tvunget til at stoppe

Den folkekære rockstjerne, maler og sportsentusiast må opgive golfen efter sidste års diskusprolaps 

Johnny Madsen inden ryggen blev vestjydens primære golfhandicap. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Johnny Madsen inden ryggen blev vestjydens primære golfhandicap. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Johnny Madsen er kommet sig over en ondsindet diskusprolaps. Sådan da.

Efter knirkende rygstykker og flere koncertaflysninger sidste år er multikunstneren rask igen, men mens han atter kan svinge malerpenslen, så går det ikke med golfkøllerne:

- Jeg er blevet nødt til at lægge golfen på hylden. Der er ingen vej udenom. Det vrid man laver, når man slår til bolden, kan jeg ikke holde til, forklarer Johnny Madsen.

I årevis har vestjyden haft fornøjelse af sporten som passioneret golfspiller med hjemmebane på Fanø, og han sågar været nede i handicap fem.

Nu er han handicappet af sin 70 år gamle ryg, og han erkender at være ked af karrierestoppet:

- Jo, det er jeg da, men der er ikke noget at gøre. Sådan er det bare. De siger, jeg kan undgå en operation, hvis jeg opfører mig ordentligt, så det har jeg tænkt mig at gøre. Men jeg kommer sgu da til at savne golfen, siger Johnny Madsen.

Troubadouren har aldrig lagt skjul på, at han holder meget af både smøger og sprut. Foto: Per Lange
Troubadouren har aldrig lagt skjul på, at han holder meget af både smøger og sprut. Foto: Per Lange

Ingen yoga og opvask
Et liv på landevejen med guitaren over skulderen siden 1980'erne har næppe været sundt for helbredet, men veteranen har intet bud på baggrunden for sin diskusprolaps:

- Jeg ved sgu ikke, hvad det kommer af. Men min søn Rasmus har også en diskusprolaps, og ikke desto mindre har han vundet klubmesterskabet i squash syv gange i Esbjerg. 

Johnny Madsen afviser, det er nødvendigt, at han ændrer sin livsstil radikalt, og spillemanden mener ingenlunde, at daglige yogaøvelser og den slags kommer på tale:

- Nej, bestemt ikke! Og jeg skal bare holde mig fra opvasken og støvsugeren, så går det vel. Min bedstefar sagde, at det er en svær tid mellem 18 og 70, men så skulle det blive bedre. Det ved jeg nu ikke, om jeg vil skrive under på, ler den populære entertainer.

Fredag aflyste Johnny Madsen alle årets koncerter, fordi han ikke vil optræde, så længe der er risiko for, at restriktionerne hæmmer oplevelsen.

Den farverige jyde opgiver at tage på turné i 2022, hvor han i stedet vil male. Foto: Sebastian Buur Gunvald
Den farverige jyde opgiver at tage på turné i 2022, hvor han i stedet vil male. Foto: Sebastian Buur Gunvald
 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind