I klippet herover artiklen kan du lære Sofia endnu bedre at kende
_____________________________________________________
Efter to dage hvor himlen over Roskilde Festival har været kedelig, grå og regnfuld, viste solen sig sporadisk frem mandag eftermiddag.
Det gode vejr er noget dagens Roskilde-babe, Sofia, nyder godt af, for så har hun mulighed for at hoppe i sommertøjet og feste fuldstændigt igennem.
Aarhus-pigen arbejder til dagligt som leder i et marketingsfirma, og hun er intet mindre end begejstret for sin kåring som Roskilde-babe.
- Jeg synes, at det er det fedeste nogensinde! Jeg tror også, at mine veninder er rigtig stolte af mig, så det er en sindssyg stor ære, lyder det begejstret fra den 23-årige brunette.
Stor fordel
På festivalens store teltområde skorter det ikke ligefrem på flotte kvinder, men Sofia er overbevist om, at hun har en fordel, der nok skal sikre hende titlen som 'Årets Roskilde-babe', der lørdag kåres via en læserafstemning.
- Jeg har ubetinget festivalens bedste barm, og den er ægte, og det er sindssygt fedt, vurderer single-pigen, som regner med at se en del til det modsatte køn i løbet af festen på Dyrskuepladsen.
- Jeg regner med at score rigtig mange drenge med den her babe-titel. Jeg har hørt, at der er en hel del efterspørgsel på den ægte vare, og det synes jeg virkelig, jeg er, siger den festlige jyde, der regner med at give den fuld fest-gas indtil Roskilde Festival lukker og slukker natten til søndag.
Du kan stadig nå at blive 'Årets Roskilde-babe'. Læs mere herunder:
Skal du være Årets Roskilde-babe?