Med musikken som andenviolin på Smukfest

Den østjyske festival er mere drukfest end et musikarrangement

Beck på Bøgescenen til årets Smukfest. (Foto: Philip Davali)
Beck på Bøgescenen til årets Smukfest. (Foto: Philip Davali)

Smukfest, 2015
Samlet bedømmelse

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Festivalen i Skanderborg kunne allerede i begyndelsen af marts melde udsolgt af partout-billetter, hvilket tyder på, at det hastigt voksende antal af musikfestivaler herhjemme ikke er nogen umiddelbart trussel for østjyderne.

Hertil vil onde tunger måske indvende, det er, fordi det ikke er en 'rigtig' musikfestival, forstået på den måde, at alt det uden om musikken er (mindst) lige så vigtigt herovre. Og arrangørerne har da også med festivalens officielle navn siden 1985, Smukfest, mere end antydet, at både omgivelserne og festen er noget, man lægger endog meget stor vægt på.

DK MusikNYT - 10. aug. 2015 - kl. 07:12 Få det sidste Smukfest-fix

Den smukke beliggenhed mellem bøgetræerne er svær at konkurrere med for en flad pløjemark, og så bruger man en lige så stor del af budgettet på at skabe årets mest omfattende havefest som på selve musikprogrammet.

Størstedelen af publikum kommer med andre ord for at drikke igennem i godt selskab i fire-fem dage i træk. Og så spiller musikken andenviolin.

Misforstå mig ret; folk er ikke ligeglade med musikken.

Navnene på plakaten er bare ikke den afgørende faktor, når beslutningen skal tages.

Se også: Overfald og ulykker på Smukfest: Vi har styr på sikkerheden

Så længe det bare er noget, man kender og kan synge med på, er de fleste glade.

Derfor er der også tættere pakket foran Bøgescenerne, når L.O.C. spiller, end når et internationalt hovednavn som Beck træder op. Mit bud er, at det ikke ville gøre den store forskel i forhold til billetsalget, hvis man valgte udelukkende at satse på danske navne og helt skrottede de udenlandske. Det er kun selvforståelsen og pressedækningen, der ville lide på den konto. Herovre er der alligevel ingen, der aner, hvem La Roux eller Future Islands for slet ikke at snakke om Roísin Murphy er.

Ferm festarrangør
Til gengæld er de nogle ganske ferme festarrangører, det må man lade dem. På trods af den massive druk er her ganske enkelt rart at være.

Selv vagterne er flinke.

DK MusikNYT - 9. aug. 2015 - kl. 13:32 Her er Årets Skanderbabe

Der blev drukket igennem på Smukfest. (Foto: Philip Davali)
Der blev drukket igennem på Smukfest. (Foto: Philip Davali)

Og modsat eksempelvis Roskilde, hvor enhver lodret flade straks bliver taget i brug som pissoir - hvilket medfører en gennemtrængende stank af pis overalt - så benytter man faktisk toiletterne (som der så også er rigeligt af) i Skanderborg. På trods af de mange træer. En mere veludviklet drukkultur, måske?

Publikum er også blevet yngre de senere år, hvilket blandt andet har manifesteret sig i, at man lukker musikprogrammet med et ordentligt elektronisk brag hver nat, skønt det er lidt svært at få gang i et ordentligt rave på en tætpakket skovskråning. Så den typiske festivalgænger er nu de unge omkring de 20 år samt deres forældres generation på over 40. Alle dem indimellem har simpelt hen ikke tid til at have tømmermænd så mange dage i træk længere.

Ridser i lakken
Men 2015 var også året, hvor Smukfest fik et par ridser i lakken grundet nogle gevaldige fejldisponeringer fra ledelsens side. At Kim Larsen ikke optrådte på den store scene, var vi mange, der på forhånd havde undret os over, og resultatet blev da også det forudsigelige kaos, som kun en kombination af svineheld og en hurtig indsats forhindrede i at udvikle sig rigtig alvorligt. Dagen efter gentog det sig, da Gnags spillede på Rytmescenen, mens Folkeklubben stod næsten alene på Bøgescenerne.

Shaka Loveless skal til Barcelona og komme sig over episoden på Smukfest. (Foto: Philip Davali) DK MusikNYT - 9. aug. 2015 - kl. 12:13 Shaka Loveless efter Smukfest: - Jeg trækker stikket

Som sagt; publikum i Skanderborg foretrækker det, de kender i forvejen.

Men alt i alt en hyggelig sensommerfest i det jyske, hvor man altid føler sig mere end velkommen. Et par store musikalske oplevelser blev det da også til undervejs. Og så var vejret tilmed godt. Vi ses igen til næste år.

Se også: Smukfest-vagt røg joint på brand-tjans

14 kommentarer
Vis kommentarer