Medina tilbage på job: Ikke et ord om cokeskandalen

Sangerinden var ikke meget for at kommentere sin dom, men hendes fans var vist også ligeglade

Medina nævnte ikke noget om sin nylige dom til koncerten i Christians kirke. Foto: Per Lange
Medina nævnte ikke noget om sin nylige dom til koncerten i Christians kirke. Foto: Per Lange

Det er knap to uger siden, at sangerinden Medina, der på daværende tidspunkt kaldte sig Frederikke Hansen, blev dømt for at have kørt bil i spiritus- og narkopåvirket tilstand i sommer. Hendes promille lød på 1,13.

For de to forseelser blev den 35-årige sangerinde idømt en bøde på 43.500 kroner i Byretten i Helsingør samt en frakendelse af kørekortet i tre og et halvt år. Derudover skal hun betale sagens omkostninger.

Medina modtog i dag en bøde på 23.000 for at have kørt bil med alkohol i blodet og 20.500 for at have kørt bil med kokain i blodet. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 23. mar. 2018 - kl. 11:00 Medina dømt for narkokørsel: Her er dommen

Kort efter dommen faldt meddelte Medina mangeårige samarbejdspartner Folkekirkens Nødhjælp, at man havde droppet hende som ambassadør som følge af dommen.

Der var rift om de gode pladser til Medinas akustiske koncert i Christians kirke. Foto: Per Lange
Der var rift om de gode pladser til Medinas akustiske koncert i Christians kirke. Foto: Per Lange
 

Herefter stak Medina af på en lille ferie til Texas, men tirsdag eftermiddag var hun tilbage i Danmark, hvor hun tog hul på sin akustiske miniturné i Christians Kirke på Christianshavn - der vel at mærke var planlagt, inden kokainskandalen blev offentligt kendt.

'I kraft af mit arbejde som ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp giver det mening for mig at skulle ud og spille koncerter i landets kirker. Jeg synes, at et kirkerum giver en helt speciel følelse, fordi sanserne skærpes - især evnen til at lytte og reflektere', lyder det på Medinas Facebook-side i omtalen af koncerterne, som altså ikke er blevet rettet.

Ignorerede pressen
Den solbrune sangerinde var ikke meget for at tale med pressen, inden hun gik på scenen foran de omkring 600 fans, der havde købt billet til aftenens tidlige koncert ud af to.

Hun ignorerede alle henvendelser, men svarede dog på en enkelt - nemlig hvordan hendes fans havde taget imod dommen.

- De glæder sig til koncerten, lød det kortfattet fra Medina, der var tydeligt irriteret over at blive konfronteret med sin dom.

Medina og hendes følge gad bestemt ikke kommentere hendes dom. Foto: Privat
Medina og hendes følge gad bestemt ikke kommentere hendes dom. Foto: Privat
 

Humøret lod dog til at stige betragteligt, da hun først kom ind i kirken, hvor ingen af den brogede fanskare lod til at bære nag over hendes kokainkørsel, som hun da også på Facebook har understreget, at hun 'angrer dybt'.

Alt fra børn over chikke teenagepiger med dyre logoer og ældre, der så hjemmevante ud i de guddommelige omgivelser, var mødt op til den udsolgte koncert, og alt tydede på, at de for længst havde givet Medina syndsforladelse.

Se også: Håbløs Medina trækker stikket

De fleste sange, der blev leveret af tank top-klædt Medina akkompagneret af klaver og guitar, modtog flotte bifald, og flere gange kom der spontane tilråb fra tilskuerne.

- Jeg har aldrig spillet denne her før, afslørede hun om et nyt nummer, og prompte lød der opbakning fra salen:

- Den var god!

Kokaindommen blev som forventet ikke nævnt med et ord. Publikum var vist ligeglade, men klappede og enkelte småpiger sendte også fingerhjerter afsted mod deres idol.

Medina på scenen. Foto: Per Lange
Medina på scenen. Foto: Per Lange
 

Præcis en time efter showstart takkede Medina, og salen rejste sig og brød ud i taktfaste klapsalver, der fik popdronningen til at kæmpe med tårerne forud for ekstranummeret 'Jalousi', hvis omkvæd med lidt god vilje kunne have været skrevet til lejligheden.

'Jeg' da li'glad, jeg' da li'glad, det' sådan jeg kommer bedst igennem det her nu'.

Publikum strømmede ud i kulden. Næste indryk var klokken 20.

Herunder kan du se, hvad Ekstra Bladets Thomas Treo mener om koncerten.

Se også: Håbløs Medina trækker stikket

Medina på scenen i Christians kirke. Foto: Per Lange
Medina på scenen i Christians kirke. Foto: Per Lange

Popstjernen går nu - igen - under navnet Medina. Foto: Mogens Flindt. flash - 27. mar. 2018 - kl. 14:19 Efter narkodom: Nu skifter Medina navn igen-igen-igen

Mest læste
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere
Kommende koncerter
Arctic Monkeys er med i kalenderen
Kommende album
Leon Bridges figurerer på oversigten

Thomas Treo skamhører

1.James Williamson and The Pink Hearts: 'Behind the Shade' (Leopard Lady-album/Ude 22. juni)
2.Neil Young: 'Roxy: Tonight's the Night Live' (Reprise-album/Ude 24. april)
3.Dave Alvin and Jimmie Dale Gilmore: 'Downey to Lubbock' (Yep Roc-album/Ude 1. juni)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Unknown Mortal Orchestra: 'Sex & Food' (Jagjaguwar-album/Ude nu)
2.The Voidz: 'Virtue' (RCA-album/Ude nu)
3.Eels: 'Deconstruction' (E Works-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen