Mellemblond: Fem plader der ændrede mit liv

Kristoffer Munck Mortensen alias Mellemblond fortæller om en håndfuld plader, som satte sig fast

Som så mange andre startede Kristoffer Munck Mortensen også med at lytte til The Beatles. (Foto: Jacob Ehrbahn)
Som så mange andre startede Kristoffer Munck Mortensen også med at lytte til The Beatles. (Foto: Jacob Ehrbahn)

Kristoffer Munck Mortensen har siden 2008 sammen med skiftende musikere under navnet Mellemblond udsendt tre album og to ep'er af høj kvalitet uden at få hul igennem til et større publikum. Men det lykkes måske med aktuelle 'Fra et sted', der netop er landet på sort vinyl. Og 12. juni kan man høre Mellemblond live til Folkemødet på Bornholm. I den anledning har vi bedt Kristoffer om at pege på fem plader, der har gjort en forskel i hans liv.

Beatles: 'Revolver' (1966)

- I begyndelsen var Beatles. I hvert fald i min introduktion til rockmusikken. Jeg husker at være fascineret af coveret med beatlernes hår, der filtrer ind i hinanden, og billedet bagpå, hvor de står unge og cool med solbriller og ja - beatleshår. Musikalsk får man forskelligt serveret - fra 'Eleanor Rigby's strygere til 'Tomorrow Never Knows'' syre-inder-rock. Husker også de sitrende, distortede guitarer på 'She Said' og den baglæns guitarsolo på min favoritsang, Lennons 'I'm Only Sleeping'. Alt i alt lyde og stemninger der fæstnede sig på et tidligt tidspunkt og sikkert stadig rumsterer et sted, når jeg selv laver musik.

 

Dire Straits: 'Dire Straits' (1978)

 - Jeg startede med at spille guitar som 9-årig og da jeg var en 12 år havde jeg skiftet til elektrisk og mit guitaridol var Mark Knopfler. Min onkel overspillede de to første plader på bånd til mig og jeg var til koncert med dem på Gentofte stadion i 1992. Jeg var vild med Marks berømte touch på strengene, der er blidt og nænsomt, men også ekspressivt og super melodisk, og det tiltalte mig mere end hurtigt spillende guitarister, der fræsede rundt på gribebrættet. Der er masser af gode sange på de to plader, i arven fra J.J. Cale og Dylan opdagede jeg senere, men også Marks egen stil med den kommenterende guitar som ledetråd i sangene. Senere hørte jeg Hendrix og blev blown away af hans guitarspil, men det er en anden historie…

 

Se også: Carl Emil Petersen: Fem plader der ændrede mit liv

Soundgarden: 'Superunknown' (1994)

 - En ting var al den gamle musik, der allerede eksisterede, men det der udkom i ens egen tid, var nærværende på en anden måde. Jeg var teenager i halvfemserne og det var grunge, britpop, triphop og hiphop vi lyttede til. Jeg var mest fan af Smashing Pumpkins og Soundgarden. Jeg købte 'Superunknown' på dobbelt-lp med gennemsigtig vinyl og det var lidt af en skat for mig. Pladens tunge, men tilgængelige lyd, riffene og melodierne, energien og udtrykskraften, det hele gik rent ind. Den og 'Siamese Dream' med Smashing Pumpkins spillede jeg meget guitar til på mit værelse. Det gjorde jeg i øvrigt til meget forskeliig musik - også jazz og 70'er-fusion -  det var ikke kun rockmusik. Forleden lyttede jeg til 'Dummy' med Portishead, en anden klassiker fra den tid, og den lød stadig fantastisk.

 

C.V. Jørgensen: 'Skygger & Magi - Syregrønne evergreens' (1996)

 - I forhold til at skrive sangtekster og at synge på modersmålet, er CV klart en indflydelse. Det var især sangene fra 'Sjælland' der talte til mig, men også en tidligere sang som 'Amor og den sidste pil' gjorde mig vild i varmen, og på den her opsamling fik man lidt af det hele. En anden plade, der satte noget i gang med danske tekster og rockmusik for mig, var Nikolaj Nørlunds 'Tændstik'. Her var en anden mere nøgtern måde at skrive tekster på end CV og et stærkt spillende band med Rune Kjeldsens bluesy guitarspil som tændsats i musikken. Det kunne jeg forstå at blive inspireret af. Mellemblond er blevet sammenlignet med meget forskellig dansk musik, og mon ikke at der ligger en masse latent i den musikalske hukommelse fra barnsben af, som popper op hist og her. Måske der endda er en fælles dansk tone i tekst og melodi, som man kan ramme nogen gange.

 

Se også: Mads Tunebjerg: Fem plader der ændrede mit liv

Bombino: 'Agadez' (2011)

 - Ørkenbluesen fra Sahara og omegn har jeg dyrket de seneste par år og især guitarprinsen Bombino fra Niger. Jeg gav ham en Mellemblond cd, da jeg var i Malmø og høre ham for et par år siden - mon han har hørt den?!  Agadez er mest af alt en guitarplade og fra de første strenge slås an er man under en fremmed stjernehimmel. De afrikanske guitarister kan noget med at flytte fingrene hurtigt fra tone til tone og det giver en helt anden stil og sound end man kender det fra vestlige guitarister. Der synges på touareg så jeg forstår ikke hvad han siger, men det gør ikke noget. Jeg har læst i et interview, at Bombino hørte Led Zeppelin og Hendrix da han voksede op, så der er også en tiltalende, svimlende bevægelse i at musikken vender tilbage til Vestafrika, hvor bluesen kom fra med slaverne til Amerika, og så bliver slynget ud i verden igen og ender i mine danske ører. Det er da globalt! Opfølgeren til 'Agadez' hedder 'Nomad' og blev produceret i Nashville af en fra Black Keys (Dan Auerbach, red.), men jeg kan nu bedre lide den her - der er lidt mere lejrbålsvarme og fælleskabsfølelse i sangene. Den nye med Terakaft fra Mali er iøvrigt også fed!

 

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Jeff Parker: 'Suite for Max Brown' (International Anthem-album/Ude 24. januar)
2.Hanne Boel: 'Between Dark & Daylight' (Stunt-album/Ude 24. januar)
3.Pet Shop Boys: 'Hotspot' (x2-album/Ude 24. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere