Klokken 13 i eftermiddag åbnede portene til årets Tinderbox-festival. Lige siden har tusindvis af mennesker ventet på regn og aftenens hovednavn, tyske Rammstein.
Begge dele lader stadig vente på sig. Det tyske band, der er kendt for deres vanvittige ild-inferno, er først programsat til klokken et i nat.
Regnen derimod kan komme, hvornår det skal være. Hele dagen har solen kæmpet en brav kamp for at brænde de truende tunge skyer væk fra Tusindårsskoven i Odense, men det trækker mere og mere sammen over festivalpladsen.
Rammstein-show aflyser hekse-konkurrence
Tidligere på aftenen kom der faktisk regn. Sådan lige omkring 10 dråber.
Mange Tindrebox-gæster er beredte til fingerspidserne til når og hvis himmelen åbner sine sluser, og da de få stink faldt, hoppede mange i deres medbragte regntøj.
Deres anstrengelser kunne dog ikke betale sig. Allerede før plastik-overtrækker var kommet på, var det stoppet med at dryppe.
Nogle af de festivalgæster, der har glæder sig allermest til aftenens Rammstein-koncert er de nyudklækkede studenter, Emilie og Victor, der begge er taget på Tindenbox med studenterhue og et 12-tal i den afsluttende eksamen.
Rammstein laver Danmarks største sankthansbål
- Jeg glæder mig helt vildt til at se dem spille 'Reise Reise', for den har de ikke spillet i virkelig mange år. Og jeg ved, at de spiller den i aften. Jeg ved også, at de har én ny sang og en masse nyt i deres scenen-show, siger 19-årige Emilie, der skal høre Rammstein live for første gang.
- Det er tredje gang, jeg skal høre dem, og de kommer altid med noget nyt. Det er en total oplevelse at se dem. Nærmest teater, siger Victor, der har hørt Rammstein, siden han var en lille knægt.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.