Metallica siger nej til Kim Larsen

Megabandet har for travlt til at deltage, når det afdøde ikon mindes med koncert og optog i København

Lars Ulrich er den største internationale musikstjerne Danmark har haft - men ingen er større end Kim Larsen herhjemme. Foto: Per Lange
Lars Ulrich er den største internationale musikstjerne Danmark har haft - men ingen er større end Kim Larsen herhjemme. Foto: Per Lange

Metallica har tidligere spillet både 'Kvinde min' og 'Rabalderstræde' under koncerter i Danmark.

Det gør verdensstjernerne dog ikke igen på fredag, når Kim Larsen i København mindes med et stort optog, der afsluttes med en koncert på Rådhuspladsen.

Se også: Kiks og klasse: Metallicas jyske kaos

Metalbandet med den danske trommeslager, Lars Ulrich, er imidlertid blevet inviteret, afslører arrangementets bagmand, Jeppe Bjørnberg.

- Jeg ringede til Metallicas pladeselskab, Universal, i går, og de vendte så tilbage i dag og sagde, at de havde været i kontakt med manageren, der sagde, at de var på turné. Det var også, hvad jeg havde regnet med, men den skulle da prøves, fortæller Jeppe Bjørnberg til Ekstra Bladet.

- Jeg ved jo, at Lars Ulrich er glad for Kim Larsen, og jeg er da sikker på, han skænker det en tanke, siger den initiativrige københavner, der naturligvis har en hel del at se til i disse dage.

Lærdom fra graven
Jeppe Bjørnberg er ikke ene om at have travlt. DR laver nemlig en lignende mindekoncert for Kim Larsen på Rådhuspladsen søndag, og det er Jeppe Bjørnberg knap så begejstret for. Han frygter nemlig, han går glip af flere optrædende, som nok hellere vil spille søndag, hvor de kommer direkte i DR1.

- Jeg skal jo nærmest stemme dørklokker for at skaffe kunstnere, så der har DR en kæmpe fordel. Jeg undrer mig over, at DR ikke i det mindste har prikket mig på skulderen og spurgt, om vi skal lave det her sammen. Vi vil jo det samme. Det virker godnat.

- Jeg håber i det mindste, mit arrangement vil komme til at fremstå som om, det er mere i Larsens ånd. Det smukke er jo, at Larsen fandeme vil lære os noget selv fra graven. Som ene mand har jeg stablet det her på benene, og det kan man altså kun opnå på grund af den solidaritet, jeg har oplevet fra alle dem, der bakker op om optoget, siger Jeppe Bjørnberg.

Jeppe Bjørnberg er overvældet over interessen for mindeoptoget, der finder sted fredag aften. Foto: Privatfoto
Jeppe Bjørnberg er overvældet over interessen for mindeoptoget, der finder sted fredag aften. Foto: Privatfoto

Ifølge Jeppe Bjørnberg estimerer Københavns Politi, at der dukker mere end 100.000 mennesker op til optoget, der begynder på Christianshavn. Københavns Politi vil hverken be- eller afkræfte det tal overfor Ekstra Bladet.

- Hvis der kommer 50.000, så synes jeg, det er fuldstændig vanvittigt, erkender ildsjælen, der selv har skudt penge i arrangementet.     

Se også: Kim Larsen slår rekord: Sange raserer hitlister

Den mangeårige fan af Kim Larsen har udover Metallica spurgt blandt andre Tim Christensen, Mads Langer, Lukas Graham og Sanne Salomonsen, om de vil spille på fredag.

Jeppe Bjørnberg forklarer i øvrigt, at det største, han hidtil har prøvet at arrangere, er sin egen 30-års fødselsdag for nyligt.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Mercury Rev: 'Bobbie Gentry's The Delta Sweete Revisited' (Bella Union-album/Ude 8. februar)
2.Lifesick: 'Swept In Black' (Isolation-album/Ude 21. december)
3.Venom: 'Storm the Gates' (Spinefarm-album/Ude 14. december)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Hyrevognene: 'Hyrevognene' (Mastermind-ep/Ude nu)
2.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude nu)
3.Unknown Mortal Orchestra: 'IC-01 Hanoi' (Jagjaguwar-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen