Ved du noget? Sms/mms dine oplysninger til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.
- Er der nogen, der ved, hvorfor Bo ikke spillede med på The Best Kept Secret-festival i Holland? spørger en fan inde på Mews fanside.
Bandet spillede søndag aften på den hollandske festival, og her var guitaristen Bo Madsen altså ikke med. Billeder fra koncerten viser også en helt anden guitarist på scenen.
Og ingen fra bandet nævnte tilsyneladende noget om, hvorfor Bo Madsen ikke var med på noget tidspunkt under koncerten.
- Jeg er bekymret - især efter rygter om spænding mellem Bo og bandet til spillejobbet i Paris, fortsætter fanen.
- Ja, han virkede rimelig anspændt i London og Paris. Jeg håber ikke, det har noget med det at gøre, skriver en anden fan.
Fans spørger også efter Bo Madsen på bandets Facebook-side, men heller ikke her kommer Mew-medlemmerne med noget svar.
SE BILLEDER FRA KONCERTEN - UDEN BO MADSEN HER
Rockbandet, der for nyligt kom med en ny plade og blandt andet skal spille på Orange Scene på Roskilde Festival lørdag klokken 01.30, har ikke meldt noget officielt ud.
Ekstra Bladet har forsøgt at få svar fra bandets manager, men det har desværre endnu ikke været muligt.
Mew gør det igen: Kopi af originaler
Ved du noget? Sms/mms dine oplysninger til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.