Mistet X-faktor: Fiasko for Oh Land

HITLISTENYT: Popstjernens aktuelle skilsmissealbum er allerede dumpet ud af top 40 efter en uge

Oh Land alias 34-årige Nanna Øland Fabricius er kommet med på afbud til årets NorthSide efter afbud fra First Aid Kit. Foto: Mogens Flindt
Oh Land alias 34-årige Nanna Øland Fabricius er kommet med på afbud til årets NorthSide efter afbud fra First Aid Kit. Foto: Mogens Flindt

Det ser ikke ud til, at det har gavnet Oh Lands karriere synderligt, at hun stillede op som dommer i 'X Factor'.

I kølvandet på programmet udgav sangerinden 3. maj albummet 'Family Tree', som tegner til at blive en fiasko.

Se også: Oh Land er ikke dygtig nok

Det dumpede ind på 35. pladsen i sidste uge og er allerede ude af top 40.

Oh Lands selvbetitlede album fra 2011 tilbragte 50 uger på listen og peakede som nummer 5.

Se også: Hennes & Mauritz-musik fra Oh Land

Hendes forrige udspil, 'Earth Sick' fra 2014, missede dog top 40.

'Family Tree' kredser om Oh Lands skilsmisse fra billedkunstneren Eske Kath.

Superstjerner i top
Top 5 på albumlisten er uændret i forhold til sidste uge. Det betyder, at Billie Eilish er nummer 1 for tredje gang med debuten ‘When We All Fall Asleep, Where Do We Go?’.

Uffe Lorenzens 'Triprapport' er ugens højest placerede nyhed på 15. pladsen.

Se også: Syret dansk rocker stikker af

Pink er nummer 1 i Storbritannien for tredje uge i træk med 'Hurts 2B Human', der er floppet herhjemme.

Den amerikanske rapper Logic går direkte ind på førstepladsen i USA med 'Confessions of a Dangerous Mind'. Albummet debuterer på 18. pladsen i Danmark.

Se også: Overrasker: De vælter sig i damer

Der er en ny sang helt i top på den danske singlechart. Efter  fire uger som nummer 1 må 'Old Town Road' med Lil Nas X vige pladsen for superstjernerne Ed Sheeran og Justin Bieber, der storhitter globalt med duetten 'I Don't Care'.

Se den aktuelle danske albumliste og singlechart på hitlisten.dk

Næste uge vil nyheder fra Lewis Capaldi, Rammstein og The National formentlig ramme albumlisten.

Coveret til Uffe Lorenzens andet soloalbum, Triprapport', som er ugens højest placerede nyhed på 15. pladsen.
Coveret til Uffe Lorenzens andet soloalbum, Triprapport', som er ugens højest placerede nyhed på 15. pladsen.
 

78 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Black Keys: 'Let's Rock' (Easy Eye-album/Ude 28. juni)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Halshug: 'Drøm' (Southern Lord-album/Ude 19. juli)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Marry Me Just For Fun' (Ingrid-single/Ude nu)
2.Sonic Youth: 'Battery Park, NYC: July 4th 2008' (Matador-album/Ude nu)
3.Pip Blom: 'Boat' (Heavenly-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere