Mobbeoffer: Christopher hjalp mig over spiseforstyrrelse

Fie Laursen har udgivet sang for at hjælpe piger med hang til ikke at spise

Fie Laursen har været i Los Angeles for at skrive og indspille sangen 'Broken Soul'. (Privatfoto)
Fie Laursen har været i Los Angeles for at skrive og indspille sangen 'Broken Soul'. (Privatfoto)

Hun blev kendt, da hun stod frem og fortalte sin historie om, hvordan hun var blevet mobbet, mens hun var ung teenager.

Efterfølgende startede hun en blog op.

Og nu er Fie Laursen også klar som sangerinde.

I dag har hun udgivet sangen 'Broken Soul', som er skrevet og indspillet i Los Angeles.

Du kan høre hele sangen her.

Se også: Mobbeofferet Fie stiller op som model

Håbet med sangen er, at den kan være en hjælp for piger, der ligesom Fie Laursen har kæmpet eller kæmper med en spiseforstyrrelse.

Fie Laursen oplevede, hvordan popcharmøren Christophers musik hjalp hende, da hun selv var længst nede.

- Da jeg var 14-15 år kæmpede jeg med depression og anoreksi. På det tidspunkt fandt jeg stor ro i at lytte til Christophers musik, tage til hans koncerter og følge med i hans liv, fordi det altid var så positivt, siger hun til Ekstra Bladet.

- Jeg var hans første fan og skrev ham en masse breve om, hvordan han hjalp mig igennem min spiseforstyrrelse og problemer med mobning.

Se også: Hun er den mest googlede dansker

Fie Laursen (tv.) sammen med sangen Christopher. (Privatfoto)
Fie Laursen (tv.) sammen med sangen Christopher. (Privatfoto)

Senere er Fie Laursens fan-dyrkelse af Christopher dalet og hun møder ikke længere skrigende op til alle hans koncerter.

- Men jeg følger stadig med og håber, at jeg en dag får muligheden for at sige tak til ham, siger hun.

Fie Laursen har i mange år kæmpet mod anoreksien og selvom hun i dag er kommet oven på, kan hun stadig få tilbagefald.

- Det er en kamp hver dag at bekæmpe ens tanker. Så sent som i sommers faldt jeg i igen og kunne slet ikke passe min blog, da jeg ikke ville tage billeder af mit tøj, fordi jeg syntes, at jeg så tyk ud. Alle sagde pludselig på min Instagram-profil, at jeg så syg, træt og vildt tynd ud og så gik det op for mig, at jeg skulle passe på, fortæller hun og forklarer, at hun gik til sine forældre for at få hjælp.

Se også: Bitchfight i cyberland: Fie Laursen sviner Amalie

Med sine forældres støtte gik hun i løbet af tre måneder fra kun at spise 2-300 kalorier om dagen til et mere normalt indtag på 1500.

Kampen mod anoreksi begyndte tilbage i de tidlige teenageår, hvor en gruppe drenge moppede Fie Laursen og blandt andet kaldte hende FF, hvilket stod for Fede Fie.

- Som ung teenagepige vil man jo gerne være drengenes favorit, og at have en kæreste var alt, hvad jeg drømte om som 14-årig. Der var en dreng, jeg havde kunnet lide siden jeg startede på den skole, som jeg gik på på det tidspunkt, og jeg satte mig et mål om, at jeg ville blive så tynd, at han ville forelske sig i mig, samt at drengene ville fortryde, at de kaldte mig fed, siger hun til Ekstra Bladet.

Se også: Kritik: Kendt blogger lavede skjult reklame for Arla

Fie Laursen sultede sig selv for at blive tynd, tyndere og tyndest. Billedet til højre viser, hvor tynd hun blev i forhold til den mere normal-vægtige udgave af sig selv til venstre. (Privatfoto)
Fie Laursen sultede sig selv for at blive tynd, tyndere og tyndest. Billedet til højre viser, hvor tynd hun blev i forhold til den mere normal-vægtige udgave af sig selv til venstre. (Privatfoto)

Hun begyndte at smide sin madpakke til skolen ud, hvilket efterhånden førte til, at hun også hoppede morgenmaden over.

- Allerede en måned efter så jeg forskel. Jeg var tyndere, og så fik jeg blod på tanden. Mange dage sagde jeg derhjemme, at jeg havde spist hos en veninde og lagde mig derefter i seng, da jeg var helt udtømt for energi. Til sidst var jeg fuldstændig anoreksi-tynd. Alle fortalte mig, hvor tynd jeg var blevet, og for mig var det jo et kompliment. Jeg blev så glad inden i, selvom folk sagde, at jeg så syg ud.

Se også: Ulven Peter sover med 16-årig mobbeoffer

Efterhånden kom Fie Laursen ud af anoreksiens mørke. Der begyndte at komme flere kilo på sidebenene og selvværdet fulgte med. Nu håber hun på, at hun med sin sang kan være med til at hjælpe andre unge piger ud af deres spiseforstyrrelse.

- Omkvædet handler om at give slip, og slutningen handler om, at man ikke skal lade samfundets mening af perfektion slå rod inde i hovedet.

Du kan læse mere om Fie Laursens problemer med anoreksi på hendes blog.

Se også: Peter: Jeg vidste ikke, hun kun var 16 år

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bonnie 'Prince' Billy: 'I Made a Place' (Domino-album/Ude 15. november)
2.DJ Shadow: 'Our Pathetic Age' (Mass Appeal-album/Ude 15. november)
3.Six Organs of Admittance: 'Companion Rises' (Drag City-album/Ude 21. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.White Denim: 'In Person' (Radio Milk-album/Ude nu)
2.Michael Kiwanuka: 'Kiwanuka' (Polydor-album/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere