Mø udgiver sang med Justin Bieber

Fynboen og superstjernen samarbejder på single fra musikkollektivet Major Lazer

Justin Bieber optræder i Parken 2. oktober - Mø spiller på årets Roskilde Festival. (Foto: AP)
Justin Bieber optræder i Parken 2. oktober - Mø spiller på årets Roskilde Festival. (Foto: AP)

Da den danske sangerinde Mø i 2013 modtog 'P3 Prisen' ved P3 Guld, virkede det i et kort øjeblik som om, at odenseanerens karriere toppede.

Det var dog langt fra tilfældet, og Mø, der har det borgerlige navn Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, har siden slået fast, at hun på ingen måde er færdig med både at overraske og begejstre sit publikum.

Mø på NorthSide i 2014. (Foto: Per Lange)
Mø på NorthSide i 2014. (Foto: Per Lange)

Nu har Møs karriere taget endnu en vild drejning. Ifølge det amerikanske musikmedie Pitchfork skal den 27-årige sangerinde nemlig medvirke på musikgruppen Major Lazers nye single sammen med den canadiske superstjerne Justin Bieber. Den stjernespækkede single ved navn 'Cold Water' bliver den første single fra Major Lazers kommende album.

Der er endnu ikke fastsat en specifik udgivelsesdato for Major Lazers nye single, og på Twitter spørger Justin Bieber selv Major Lazer-bagmanden Diplo om, hvornår den nye sang mon skal udgives.

- Hvornår skal vi udgive den nye musik?, spørger Justin Bieber.

At Mø og Justin Bieber skal samarbejde med det elektroniske musikkollektiv Major Lazer kommer dog ikke som en overraskelse, da de to sangere begge tidligere har samarbejdet med Major Lazer om hits som 'Lean On' og 'Where Are Ü Now'.

1 af 2 Den canadiske popprins og danske Karen Marie skal udgive musik sammen. (Foto: AP)
2 af 2 Justin Bieber optræder i Parken 2. oktober - Mø spiller på årets Roskilde Festival. (Foto: AP)
29 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.RVG: 'Feral' (Fire-album/Ude 24. april)
2.Lucifer: 'Lucifer III' (Century Media-album/Ude 20. marts)
3.Flat Worms: 'Antarctica' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere