Niklas Schneidermann: Fem plader der ændrede mit liv

Den solodebuterende guitarist fra Magtens Korridorer om en håndfuld plader der gjorde en forskel

Niklas Schneidermann udsender i dag sit første album i eget navn 'Runaway' (Foto: PR-Foto)
Niklas Schneidermann udsender i dag sit første album i eget navn 'Runaway' (Foto: PR-Foto)

Den 43-årige guitarist og far til tre Niklas Schneidermann har været fast inventar i Magtens Korridorer siden det platinsælgende debutalbum 'Friværdi' fra 2005, men i dag springer han ud som solist med det engelsksprogede debutalbum 'Runaway', hvor han spiller og synger hele molevitten selv. I den anledning har vi bedt Niklas fortælle om fem plader, der var med til at udstikke en vej i tilværelsen.

The Beatles: 'With The Beatles' (1963)

 - 'With The Beatles' er den første plade, jeg rigtig husker. Det var den plade, jeg oftest lagde på vores Beogram 1000, når jeg som barn var til Beatles-koncert, liggende på ryggen på gulvet i stuen med en højttaler rettet mod hvert øre. Højt! Fra den eksplosive start, direkte på omkvædet i 'It Won´t Be Long' til det sejeste ekstranummer, revet ud af John Lennons strube, 'Money'. En perfekt komponeret og kombineret koncert. Smuk og smadrende. Cool og catchy. Og så det coverbillede, altså. Drømmen startede der på gulvet. 'The best things in life are free, but you can give them to the birds and bees. I want money!'. Da jeg lidt senere hørte de fire år ældre, radikalt ændrede Beatles synge 'All You Need Is Love', startede forvirringen.

 

Nirvana: 'Nevermind' (1991)

 - Jeg skulle spille til studenterfest med mit gymnasieband. Inden koncerten, mens gæsterne ankom, sad jeg sammen med min ven (og trommeslager) Jesper og drak en øl. BANG! Hvad var det? Vi gloede spontant på hinanden; 'Den SKAL vi spille!'. Jesper fandt et stykke papir, og vi begyndte at skrive teksten ned. Bare med lydord. 'AH-I-AH-AH' Vi fattede ikke, hvad manden sagde. Men det var fedt! Fra den dag begyndte vi at larme noget mere i øveren. I årene efter husker jeg aftenerne på altanen på Åboulevarden, hvor vi røg cigaretter og talte om, HVOR fed en plade, det var. Mens vi hørte den igen. Og igen. Jeg tror, det er den plade, jeg har hørt oftest i mit liv.  Og så kom 'In Utero', som var endnu federe. Og så var det slut. Jeg fatter stadig ikke rigtig teksten.

Se også: Ebbot Lundberg: Fem plader der ændrede mit liv

R.E.M. : 'Automatic For The People' (1991)

 - Jeg var lige flyttet hjemmefra. Havde hørt 'Losing My Religion' på MTV. De spillede stadig musik dengang. Elskede den sang. Fik et kassettebånd med den og resten af 'Out Of Time' på den ene side. Resten af albummet sagde mig ikke det store. På den anden side af båndet var der et andet album. Titlen kendte jeg ikke. Tydeligvis samme band, bare lysår federe. Jeg havde fornemmelsen af at ligge og høre universelle melodier sublimeret gennem millioner af år i musikkens ur-suppe, katalyseret af disse kantede spillemænd fra et eller andet sted, mens jeg prøvede at falde i søvn ude på Sindshvilevej.

 

Eggstone: 'Vive La Difference' (1997)

 - En aften i sommeren 2009 var vi i Malmø. Jeg var der. Og Rasmus. Og vist nok også Anders. Altså lidt under eller lidt over halvdelen af Magtens Korridorer. Vi var ved at færdiggøre vores tredje album, 'Milan Allé', i Tambourine studiet.  Den aften arbejdede vi på nummeret 'Sidste Omgang'. Jeg havde en ide til nogle vokalharmonier. Det var en god ide. Men ikke fantastisk. Manden ved mikserpulten tog så en mikrofon, spillede nummeret igennem et par gange ganske lavt, men han sang ganske lavt i mikrofonen. Henkastet. Siddende sådan lidt skråt på stolen. First take. Magisk! Jeg var i vokalharmonihimlen. 'Det er det, I skal synge.' Nej for fanden. Det er fantastisk, som det er. 'Nej, I skal synge det.' Så sådan blev det. Og det blev virkelig godt. Men ikke helt magisk. Manden ved mikserpulten var Per Sunding. En af verdens bedste sangere og producere. Han er sanger og producer i Eggstone, som har lavet 'Vive La Difference'. Pladen fik jeg af en fra et pladeselskab i 90’erne, en dag jeg passede min søsters tøjbutik i Skindergade. Eggstone har et nyt album på vej. Min beskedenhed forbyder mig at nævne, at Per sagde tak, da jeg fortalte ham, hvor meget jeg glæder mig til det.

 

Se også: Michael Møller: Fem plader der ændrede mit liv  

Magtens Korridorer: 'Friværdi' (2005)

 - Ja, Magtens Korridorers gennembrudsalbum. Et destillat af ti års sangskrivning begået af nuværende og tidligere medlemmer af orkestret, mesterligt samlet af os og produceren Rune Westberg (Per Sunding sagde først 'ja', tredje gang vi spurgte ham…). Stærkt hjulpet på vej af Karrierekanonen og en helvedes masse dygtige og engagerede folk på pladeselskab, booking og management. Min hobby, min passion, min ulønnede profession blev endelig min levevej. Og så endda med verdens fire bedste kollegaer. En monumental ændring af mit liv. Havde jeg lavet min helt egen plade, hvis ikke Magtens Korridorer var blevet til Magtens Korridorer? Ja, det er jeg sikker på. Men det er ikke sikkert, at Ekstra Bladet i den forbindelse havde bedt mig skrive om fem plader, der ændrede mit liv, hvis ikke…

 

2 kommentarer
Vis kommentarer