NorthSide-snyder: Vi hopper over hegnet

99,9 procent har været i lommerne og købt billet. En lille flok har valgt at 'hoppe et hegn'

De fleste har købt en billet på ærlig vis, nogle få sneg sig ind. (Foto: Per Lange)
De fleste har købt en billet på ærlig vis, nogle få sneg sig ind. (Foto: Per Lange)

NorthSide Festival meldte for en uge siden udsolgt af partout-billetter. Og selv om der har været muligheder for at finde folk med billetter i overskud på de sociale medier, så valgte nogle alligevel at tage chancen og 'hoppe et hegn'.

Selv om hele festivalen er omringet af hegn og passes af vagter, så er det alligevel muligt at snyde sig ind på området i Ådalen lige uden for Aarhus.

Østjyllands Politi er ikke blevet tilkaldt for at hente 'snydere' taget på fersk gerning. Og det er heldigt for dem, for det er faktisk ulovligt.

Se også: Festival-gæster i Aarhus: Stop nu de griske pantsamlere

- Hvis nogle snyder sig ind og bliver taget i det, så vil vi typisk blive tilkaldt. Det er selvfølgelig op til arrangørerne at vurdere, men jeg kan ikke forestille mig andet, end at de ville ringe til os.

- Det er jo en overtrædelse af straffeloven, siger vagthavende ved Østjyllands Politi Per Bennekov.

Ekstra Bladet har talt med en af dem, der har prøvet at snyde sig ind til NorthSide. Han ønsker at være anonym, men Ekstra Bladet er bekendt med hans navn.

Han fortæller, at han kun har prøvet det en gang, fordi det var her, den fedeste fest var.

- Havde der været et bedre tilbud et andet sted i byen, var jeg nok taget derhen.

Se også: Topband udsat for tyveri i Aarhus

Nogle stod klar ved indgangen med billetten i hånden. Andre valgte at tage chancen og snyde sig ind. (Foto: Per Lange)
Nogle stod klar ved indgangen med billetten i hånden. Andre valgte at tage chancen og snyde sig ind. (Foto: Per Lange)
 

Og han oplever, at det er relativt nemt at snyde sig ind.

- Men det kræver da lidt listighed og vilje at kravle i gennem et buskads, krat og over et hegn uden at blive opdaget. Jeg tror ikke, alle og enhver kunne gøre det, siger han.

Og det overrasker ham heller ikke, at det er så nemt at komme ind.

- Hvis folk vil ind, så finder de jo en måde at komme ind på.

Se også: Knap så skæg: Nedtur på NorthSide

Det er det fulde musikprogram og barpriserne, der gør, at manden ikke ønsker at købe en partout-billet.

- Jeg ville måske kun høre 10-15 procent af koncerterne, og så synes jeg, det er en ret dyr festival i forhold til f.eks. Roskilde Festival, hvis man ser på, hvad man får for pengene.

Manden er ikke den eneste, som Ekstra Bladet er bekendt med har snydt sig ind. Flere andre dukkede op i løbet af fredag aften for lige at få et par koncerter, inden turen gik videre ind til byen.

Se også: Udvandring fra sjaskvåd Aarhus-festival

Ekstra Bladet har løbende reporteret fra NorthSide Festival via Snapchat. Lørdag var der chili-challenge, hvor en række meget modige gæster tog udfordringen op og spiste en burger proppet med chili. Se indslaget her.

Se mere fra chili-konkurrencen her.

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Jeff Parker: 'Suite for Max Brown' (International Anthem-album/Ude 24. januar)
2.Hanne Boel: 'Between Dark & Daylight' (Stunt-album/Ude 24. januar)
3.Pet Shop Boys: 'Hotspot' (x2-album/Ude 24. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere