Annonce:
Annonce:

Nu reagerer de på kæmpe-kaos

Grøn Koncert lægger sig fladt ned og vil gøre alt for ikke at ende i dagens kø-kaos igen

Situationen ved Grøn Koncert tidligere på dagen: Kø, så langt øjet rækker. Foto: Privat
Situationen ved Grøn Koncert tidligere på dagen: Kø, så langt øjet rækker. Foto: Privat
Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Torsdag eftermiddag var der meldinger om massiv kø ind til koncertområdet på Amager, hvor flere tusinde har stået i kø i den bagende sol for at komme ind til startskuddet på dette års Grøn Koncert.

Helt præcis har 15.000 indløst billet til dagens arrangement.

- De åbnede først dørene klokken 13, og Andreas Odbjerg gik på klokken 13.25, lyder det fra Mads på 27, der først kom ind på koncertområdet efter klokken 14 og altså endte med at stå i kø med sine venner i mere end en time.

- Og selv nu hvor vi er kommet ind, er der stadig meget lang kø for at komme ind.

Til Ekstra Bladet beklager Theis Petersen, der er chef for indsamlingsafdelingen i Muskelsvindfonden, som står bag Grøn koncert.

Annonce:

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er frygteligt kede af, at det har taget lang tid at få folk ind i dag. Vi har haft tekniske og logistiske udfordringer i dag, som er dét, der faktisk stadig driller os lidt nu i forhold til, at vi har problemer med internettet.

- Og når sikkerheden og de øvrige procedurer skal holdes, så har det taget lang tid at komme ind, og det kigger vi på, når dagen er ovre, og så kommer vi til at arbejde benhårdt på at det ikke kommer til at ske i de kommende dage.

En af dem, gæsterne ved Grøn Koncert kan se frem til en koncert med, er Christopher. Foto: Per Lange
En af dem, gæsterne ved Grøn Koncert kan se frem til en koncert med, er Christopher. Foto: Per Lange
 

- Ja, der er syv byer på ruten endnu. Kommer der til at være lignende kø-problemer dér?

- Det håber vi absolut ikke. Det, der er fantastisk, er, at folk er kommet fra start og ville ud at høre vores musik. Så nu må vi tage ved lære af i dag og finde ud af, hvad der op og ned, så vi kan få den teknik og logistik til at spille i morgen, og så er jeg stensikker på, at det kommer til at gå rigtig godt i morgen i Kolding.

- Så hvad gør I for at sikre, at det her ikke sker igen i morgen?

- Jamen det er at kigge på teknikken og logistikken og sørge for, at de udfordringer ikke dukker op i morgen.

Annonce:

- Dem, vi har talt med, siger, at der først blev åbnet for gæster 25 minutter før, første koncert gik i gang. Er det nok tid til at få potentielt 15.000 mennesker på plads?

- Under normale omstændigheder kan vi lukke 10.000 ind i timen. Og vi skulle også have åbnet op 12.45. Men jeg tror endda den blev over 13.00, før vi fik åbnet på grund af problemerne, så du kan tro, vi gjorde alt, hvad vi kunne. Men vi var bare nødt til at have styr på sikkerhed, teknik og logistik.

Koncertrækken, der ikke har været afholdt siden 2019 på grund af coronapandemien, kunne tidligere på dagen melde alt udsolgt forud for dagens åbningsbrag.

De næste ti dage venter syv andre byer på, at koncertkaravanen lægger turen forbi.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Varmechecken går til narko - hvordan synes I selv det går?
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: