Ny ballade: Single-nedtur for Medina

HITLISTENYT: Popstjernens aktuelle sjæler kan ikke matche hendes tidligere succeser

Medina Danielle Oona Valbak - aarhusianerens nye single, 'Elsk mig', er på tracklistens 20. plads. Foto: Mogens Flindt
Medina Danielle Oona Valbak - aarhusianerens nye single, 'Elsk mig', er på tracklistens 20. plads. Foto: Mogens Flindt

'Kun for mig', 'Velkommen til Medina', 'For altid', 'Jalousi' og så videre.

Engang gik Medinas singler nærmest per automatik ind på 1. pladsen af hitlisten.

Sådan er det ikke længere.

Se også: Vild nedtur: Katastrofe for Medina

Sangerindens aktuelle udspil, balladen 'Elsk mig', debuterede på 10. pladsen for tre uger siden, men siden er den faldet tilbage og er i denne uge nummer 20 på singlecharten.

Jyden har promoveret kærlighedssangen med blandt andet tv-optrædener i 'Go' morgen Danmark' og under 'Zulu Awards'.

'Elsk mig' er efterfølgeren til Medinas fiasko med det engelsksprogede album 'We Survive', som udkom for et år siden.

Sheeran og Weeknd topper
Singlehitlisten domineres stadig af Ed Sheeran, der nu har besat 1. pladsen i 6 uafbrudte uger med 'Shape of You'.

Se listen over de 40 mest populære singler i Danmark her

The Weeknd er tilbage på 1. pladsen af albumlisten med 'Starboy'. Det er hans ikke mindre end 10. uge på toppen.

Se også: Afbrudt samleje i Royal Arena

Canadieren gav udsolgt koncert i Royal Arena i mandags og er blandt hovednavnene på sommerens Roskilde Festival.

Der er to nyheder i Top 10. Soundtracket til 'Fifty Shades Darker' indtager 2. pladsen, mens Rag'n'Bone Man er nummer 5 med 'Human', der er gået helt til tops i englænderens hjemland.

Se den danske Top 40 her

Næste uge forventes Suspekt at blande sig i topstriden med '100% Jesus'.

Medina - sangerinden optræder igen til sommer på flere danske festivaler. Foto: Mogens Flindt
Medina - sangerinden optræder igen til sommer på flere danske festivaler. Foto: Mogens Flindt
 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'Versatile' (Caroline-album/Ude 1. december)
2.Entombed: 'Clandestine: Live from Malmö Live Concert Hall' (Threeman-album/Ude nu)
3.No Age: 'Snares Like a Haircut' (Drag City-album/Ude 26. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Gizzard & The Lizard Wizard: 'Polygondwanaland' (Heavenly-album/Ude nu)
2.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
3.Liima: '1982' (City Slang-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen