Succesbandet Lukas Graham smeder, mens jernet er varmt. Derfor er der allerede - efter den nyligt overståede, overordentligt succesfulde første turne i Nordamerika - planlagt en ny.
Det meddeler sangeren selv på sin Instagram-profil, som du kan se herunder.
Turneen starter i Vancouver, Canada 10. november og fortsætter ind i USA med koncerter i bl.a. San Francisco, Las Vegas og Los Angeles frem til 21. november.
Så er der fri hele december, men turneen genoptages 9. januar i House of the Blues i Florida og slutter efter besøg i bl.a. Chicago, Detroit, Boston og New York i Wallingford 1. februar.
Popkongens København: Tilbage i triumf
Enorm succes
Og Lukas Forchhammer, som sangeren rigtigt hedder, understreger på Instagram, at det bliver som 'headliner', bandet igen turneer i Guds eget land.
Turneen er arrangeret på ryggen af den enorme succes, Lukas Graham har haft med det såkaldte 'Blue Album' og ikke mindst singlen '7 Years', der var meget tæt på at nå førstepladsen på Billboards berømte hitliste.
Lukas Graham spiller på Wembley
Halvnøgen Lukas nedlagde London
Men Lukas Forchhammer har også andet at tænke på. Kæresten er gravid, og guldklumpen ventes til verden til september.
Successangeren har hidtil stået fast på at have en barselperiode, når barnet er født. Den bliver han nok nødt til at forkorte, når det går løs i det nordamerikanske et par måneder senere.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.