Tidligere på ugen måtte svenske Veronica Maggio med afbud til Tinderbox, fordi hun havde mistet sin stemme.
Afbud fra stjerne: Tinderbox ramt af uheld
Nu tvinger 'personlige sundhedsproblemer' den amerikanske rapper Mac Miller til at aflyse dagens koncert i Tusindårsskoven i Odense. Det meddeler Tinderbox lørdag morgen i en pressemeddelelse.
- Malcolm har bestemt sig for at bruge noget tid på at håndtere nogle personlige sundhedsproblemer. Han undskylder overfor sine fans i Europa, der havde glædet sig til at se ham, og han lover snart at komme tilbage, lyder det ifølge pressemeddelelsen fra Mac Millers management.
Tinderbox lukker adgang til scene
Tinderbox-arrangørerne har været hurtige til at finde en erstatning for Mac Miller. I stedet for rapperen fra USA kan Tinderbox-publikummet glæde sig til at høre duo Phlake, der de seneste år har storhittet med singlerne 'So Faded' og 'Pregnant'.
Phlake, der i sidste uge spillede på NorthSide-festivalen, består af producer Jonathan Elkær og sanger Mads Bo. Jonathan Elkær er som producer kendt for sit arbejde med blandt andre Suspekt, og han har senest produceret hele det nyeste Jooks-album. De to herrer har desuden fået erfaren hjælp i rapperen Gisli, som har haft en markant finger med i projektet, ligesom han er tekstforfatter på 'Pregnant'.
DM i Rock: Dizzy bankede Volbeat
Også da Veronica Maggio måtte svigte sine danske fans, lykkedes det Tinderbox at finde en, der kunne overtage scenen. Det blev Stine Bramsen, der fredag spillede for de svedende gæster i Tusindårsskoven.