Økonomisk sikkerhed med bijob

Den dansk-græske jazzsangerinde Veronica Mortensen har ondt af sine græske venner

Veronica Mortensen - pessimismen i Grækenland er den samme, som da jeg boede der, bare ganget med 100. (Foto: Linda Johansen)
Veronica Mortensen - pessimismen i Grækenland er den samme, som da jeg boede der, bare ganget med 100. (Foto: Linda Johansen)

På sine fire foregående album har 47-årige Veronica Mortensen lavet jazz-sange af egen oprindelse, og det har hun høstet megen ros for.

Men på sit nye - og femte - album, 'Presents Passed', fortolker hun jazz fra standard-repertoiret, f.eks. Rodgers og Hart-nummeret 'He was to Good to Me' og Welsh og Torme's 'Born to be Blue'.

- Det er en gammel drøm, jeg har haft. Der er skrevet så megen god musik, en skattekiste, simpelthen, og det  ville ærgre mig, hvis jeg ikke havde fået lov til at synge dem også, siger Veronica, der har været musikalsk vidt omkring, men de seneste 14-15 år har koncentreret sig om sin kærlighed til jazzmusikken.

Sanglærer også
- Kan du leve af det?

- Det kan godt være svært. Var det kun min mand og mig, kunne det måske nok lade sig gøre, men vi har også ansvaret for to børn, og så kniber det. Heldigvis har jeg et bi-job som sang-lærer på Køge Musikskole to dage om ugen, og det giver mig den faste indtægt, der er min sikkerhed.

Veronica Mortensen er gift med soul-sangeren Niels HP, og sammen med de to børn bor de på Østerbro.

Veronica Mortensen har k ncentreret sig om jazz de seneste 14-15 år. (Foto: Finn Frandsen)
Veronica Mortensen har k ncentreret sig om jazz de seneste 14-15 år. (Foto: Finn Frandsen)
 

- Det er vel ikke nemmere for ham end for dig at klare sig?

- Bestemt nej. Men vi finder ud af det. Vi lever af musikken på den ene eller anden måde.

Teenage-år i Athen
Hun er født i Århus, men tilbragte teenage-årene i Athen, hvor hun var flyttet til med sin græske mor som 12-årig. Som 20-årig vendte hun alene tilbage til Danmark, hvor hun igen bosatte sig hos noget græsk familie i Århus, indtil hun flyttede videre til København efter at have fået uddannelse på Rytmisk Musikkonservatorium i Smilets By.

- Hvorfor kom du tilbage til Danmark?

- Dér i slut-80'ere var der en lidt pessimistisk stemning blandt græske unge. Alle mine venner undrede sig: 'Hvorfor rejser du ikke tilbage, du er dansk statsborger. Vi kan ikke noget her, og du har alle muligheder'. Et lidt trist syn på det hele, men jeg tænkte, at jeg da kunne prøve det. Jeg kunne jo altid flytte tilbage igen, og det troede jeg helt sikkert også, at jeg ville på et tidspunkt.

Se også: Pinlig vokal-fadæse af Mariah Carey

Se også: Diva er en dum blondine

Se også: Bennett og Gaga til Danmark

- Men så kom jeg i gang i det danske musik-miljø, mødte min mand, vi fik børn, så her bliver jeg. Men jeg føler mig stadig tæt knyttet til Grækenland, taler sproget og kommer der ofte for at besøge min mor.

Pessimisme gange hundrede
- Hvordan ser du på situationen dernede?

- Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal, sige. Kun, at jeg håber det bedste. Det fortjener grækerne. Pessimismen fra dengang, jeg boede der, er der stadig, bare ganget med hundrede.

- Jeg har altid kendt grækerne som åbne og gavmilde. Hvis man var ude og drikke en kop kaffe, kunne det slet ikke komme på tale, at man selv skulle betale for den.

- Den mentalitet har de stadig. De har bare ikke råd. Det samme, hvis man skal mødes et sted. Så er det med at finde noget i nærheden, så det ikke koster noget at komme der. De er virkelig i krise, siger Veronica Mortensen.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Leonard Cohen: 'Thanks for the Dance' (Columbia-album/Ude 22. november)
2.Martin Lind: 'Metanoia' (Hathor-album/Ude 22. november)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lucy Dacus: '2019' (Matador-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere