Overraskende udmelding fra Seebach

Det er ikke 'business as usual', når Rasmus Seebach til november smider nyt album på gaden

Seebach er kommet i det nostalgiske hjørne og udsender et opsamlingsalbum. Foto: Nicolas Tobias Følsgaard
Seebach er kommet i det nostalgiske hjørne og udsender et opsamlingsalbum. Foto: Nicolas Tobias Følsgaard

Da Ekstra Bladet i sidste uge interviewede Rasmus Seebach i forbindelse med hans første nye sang i to år - singlen 'Lovesong' - ville han ikke ud med sproget i forhold til, om hans fans kunne forvente et helt album med ti spritnye Seebach-skæringer i den nærmeste fremtid.

- Det er vi ikke helt klar til at fortælle endnu, men hvis man holder øje, så skal vi nok offentliggøre, hvad der egentlig kommer til at ske. Men jeg kan da sige, at jeg er i studiet i de her dage og er i gang med at gøre nogle flere sange færdige, lød svaret fra popsangeren.

Nu er han imidlertid klar til at løfte sløret for sine udgivelsesplaner. Og der er ikke tale om en Seebach-classic denne gang.

For Seebach bliver det aldrig rutine at udgive ny musik, fortæller han. Foto: Nicolas Tobias Følsgaard DK MusikNYT - 19. sep. 2019 - kl. 08:00 Seebach bryder tavsheden: Jeg er lige ved at eksplodere

I stedet bliver det en slags blandingsprodukt i form af et såkaldt jubilæums-album, der samler op på klassikere som 'Engel', 'Olivia' og 'Uanset' fra de tidligere album, kombineret med en ep med nye sange. Blandt andet ‘Lovesong’, der udkom i sidste uge.

Uden dig er der ingen mig
Præcis hvor mange nye sange der er tale om, vil pladeselskabet ikke ud med. De vil dog gerne fortælle, at det drejer sig om 'en god håndfuld'.

'Den her er til dig. Om du er fan eller bare godt kan lide at lytte med en gang imellem. Om du har været til utallige af mine koncerter eller blot en enkelt. Uden dig er der ingen mig. Med dette album vil jeg gerne sige tak for ti magiske år. Vi har fandme haft det sjovt. Jeg er frisk på ti mere, hvis du er', skriver Seebach i sin pressemeddelelse.

Jubilæumsudgivelsen, der har fået titlen 'Tak for turen', udkommer 8. november.

Blå bog

- Rasmus Christian Seebach er en dansk sanger, sangskriver og producer.

- 39 år - født 28. marts 1980 på Frederiksberg.

- Er søn af den afdøde sanger Tommy Seebach og Karen Sommer Seebach.

doc6uljfqin7tkktxk0hjj.jpg

Tommy, Karen, Rasmus og Nicolai på landevejen. Foto: Johnny Bonne

- Den mellemste i en søskendeflok på tre, der også tæller lillesøster Marie og storebror Nicolai.

- Ville som ung være professionel fodboldspiller. Spillede som barn på KB's førstehold.

- Sammen med storebroderen Nicolai dannede han rapgruppen G-Bach.

- I 1999 udsendte G-Bach et hiphopalbum med titlen 'Skakmat'.

doc6wpbsq48df719vfwx39z.jpg

Rasmus Seebach sammen med sin bror, Nicolai i 2017. Foto: Mogens Flindt

- Begyndte sin solokarriere med singlen 'Engel' i april 2009.

- Forinden havde han været sangskriver for andre artister i mere end ti år.

- Seebachs selvbetitlede soloalbum fra 2009 blev solgt i flere end 240.000 eksemplarer.

- Danner par med Julie Teglhus. Sammen har de en søn.

doc6wwfwblgkh0hh1cp64.jpg

Rasmus og Julie til premiere på Seebach-musicalen på Fredericia Teater. Foto: Anders Brohus

Se også: Seebach: - Vi er allesammen blevet såret

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Clipping: 'There Existed an Addiction to Blood' (Sub Pop-album/Ude 18. oktober)
2.The Mavericks: 'Play the Hits' (Mono Mundo-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere