Pearl Jams store fanskare har ventet siden 2012 på en dansk koncert.
De kommer til at vente lidt endnu, men mandag 29. juni spiller rockbandet fra Seattle i Royal Arena på Amager.
Pearl Jam: Perler og jammer i Forum
Besøget finder sted under de såkaldte opvarmningsdage til Roskilde Festival.
Pearl Jams koncert på Orange Scene i 2000 endte fatalt, da ni publikummer omkom i en tragisk ulykke.
Gruppens seneste koncerter herhjemme fandt sted i Forum på Frederiksberg i 2007 og 2012.
Billetter lørdag
Pearl Jams frontmand, Eddie Vedder, optrådte solo på den fynske festival Heartland i 2017.
Bandet fik dansk debut i 1992 foran få hundrede fans i Pumpehuset i København under en turné med deres første album, 'Ten'.
Nedtur: Festivals hovednavn svigtede
Veteranerne har solgt 85 millioner album på verdensplan. Pearl Jam var senest pladeaktuelle med 'Lightning Bolt' i 2013.
Pearl Jam: Overlevere med livsgnist
Billetpriserne til koncerten i Royal Arena ligger på mellem 615 og 745 kroner plus gebyr.
Det generelle salg begynder på lørdag 7. december klokken 11 via ticketmaster.dk.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.