Per Vers: Fem plader der ændrede mit liv

I morgen er han vært ved Steppeulven, her fortæller han om nogle af de plader, der har været med til at forme hans ego

Per Vers peger på fem plader, der har været en stor inspiration. De spænder ikke overraskende vidt og bredt. (Foto: Rasmus Raaby/Per Strange)
Per Vers peger på fem plader, der har været en stor inspiration. De spænder ikke overraskende vidt og bredt. (Foto: Rasmus Raaby/Per Strange)

Rapperen og meget mere - ikke mindst modtageren af Modersmål-Prisen 2014 - Per Uldal alias Per Vers er her, der og allevegne. Og lørdag aften er han vært ved Steppeulven, de danske musikkritikeres pris, der uddeles på Bremen i København. I den anledning har vi bedt Per om at sætte et par ord på fem plader, der har været med til at præge hans tilværelse markant. Altså ikke de fem bedste eller lignende, men fem af dem, der virkelig gjorde en forskel , og har været med til at gøre ham, til den han  er idag. 

Povl Dissing & Benny Andersen: ’Svantes Viser’ (1973)

- Jeg kom fra et hjem uden klaver og med en meget lille pladesamling. Og dét der var, var mest country & western. Men der var også danske viser såsom Erik Grip og Anne Dorte Michelsen, og så min kære faders to yndlingskunstnere – Niels Hausgaard og Dissing/Andersen. Disse allerede dengang modne herrer blev for mig lyden af barndom, og noget trygt at holde i efter min mors død. Dissing/Andersen var også den første koncert jeg var til sammen med min far. Povls dirrende raspen blev den første store stemme i mit liv, fordi den både var kanal for de her smukke, vemodige, rørende sange og også ofte fortællerstemmen i mit børnefjernsyn. Jeg hørte den her og ’Oven Visse Vande’ lige meget. Og glemte alt om dem så snart jeg blev hiphopper, men har i den grad genfundet dem som voksen, nu suppleret med deres svenske åndsfætter Cornelis Wreeswijk.

 

Kira Skov: Fem plader der ændrede mit liv  

Pladeringen: ’Club Top 16 Maj/Juni 1988’ (1988)

- Jesper fra parallelklassen abonnerede på Club Top 16 – en ’pladeklub’ med månedlige opsamlingsalbums. Den danske pendant til svenske 'Mr. Music', der startede i midtfirserne på kassettebånd og utroligt nok stadig kører. Denne måned lagde de ud med Kylie Minogues ’I Should Be So Lucky’. Og som tolvårig var jeg totalt på tidens radiopop, og især Stock-Aitken-Waterman, der havde alle hitlister i deres metervare-jerngreb.  Men så nåede vi til det sidste nummer på side A, og min verden blev ændret – det var Bomb The Bass’ ’Beat Dis’. Jeg troede ikke mine egne ører, og hurtigt opsnusede jeg de andre eksponenter for den nye sample/collage-stil med M/A/R/R/S og Coldcut og Big Apple Productions. Et lydsmadder der duftede af kaos, grænseløshed, støj og en lille smule af breakdance, som det kun var Ketil fra klassen, der mestrede. ’Beat Dis’ var første gang, at jeg oplevede, at man ikke behøvede popmelodier, men også kunne synge med på et kludetæppe af klippede kvindestemmer, lydeffekter og scratches. Året efter opdagede jeg, at der var noget der hed hiphop, og at der i løbet af 12 måneder var udkommet tre genredefinerende mesterværker, der kombinerede denne collage-æstetik med rap – Beastie Boys’ ’Paul’s Boutique’, De La Souls ’3 Feet High And Rising’ og Public Enemys ’It Takes A Nation Of Millions To Hold Us Back’. Og det hele startede med Club Top 16 Maj/Juni 1988.

 

Run-D.M.C.:  ’Tougher Than Leather’ (1988)

- DJ Klaus havde fem rap-plader. Digital Underground, Fat Boys, 2 Live Crew, Beastie Boys og så den her. Run-D.M.C. var de første og de største for mig. Titelnummeret slutter med en 20 sekunders instrumental passage med guitar og trommer. Min første optræden – til en fest på min folkeskole – foregik til et kassettebånd med denne passage gentaget ved hjælp af ’pausemix’ – altså at DJ Klaus havde sat ’Tougher Than Leather’ på konfirmationsanlægget og en hel masse gange havde trykket record på båndoptageren i det rigtige millisekund ved passagens start, og pause i det millisekund, den stoppede. Vi ville gerne have collegejakker med bogstaver på brystet, så jeg klippede et P ud i tykt, blåt pap og satte det på med tape. Og et kæmpe P på ryggen. Og så VAR jeg dem - både Run og DMC. Og DJ Klaus VAR Jam Master Jay, selvom han bare skulle trykke play på en kassettebåndoptager.

 

Niels Skousen: Fem plader der ændrede mit liv  

Stax Records : ’That’s Soul! 1, 2, 3, 4, 5’ (1967-1974)

- Derefter fulgte to år hvor jeg grådigt slugte alt hiphop-relateret jeg kunne komme i nærheden af. Jeg bestilte religiøst én plade om måneden, der blev leveret fra Street Dance i København til Gram Radio og TV, nemlig den plade som Jeppe Bisgaard anbefalede på sin hiphop-side i ungdomsbladet MIX. På den måde tilbragte jeg en måned hver med mesterværker som ‘Done By The Forces Of Nature’, ‘Straight Outta Compton’, ‘Breaking Atoms’, ‘People’s Instinctive Travels And The Paths Of Rhythm’, den første Cypress Hill, ‘A Wolf In Sheep’s Clothing’ osv. Dét er skattekisten af udødelig, perfekt rapkunst, som jeg altid vil kunne vende tilbage til. Jeg var glødende, militant fortaler for at hiphop var den ypperligste kultur i verdenshistorien, og her musikhistorien peakede. Og så fandt vi langsomt ud af, at det hele byggede på soul, funk, jazz og hele den der sorte musikhistorie. Og syntes at Sam & Dave, Otis Redding og Percy Sledge sang helt sindssygt fantastisk med en helt anden klang end jeg havde hørt før. Og pludselig var der noget jeg kunne genkende – Aretha Franklins ’Rock Steady’ der var hele grundlaget i EPMD-nummeret ’I’m Housin’’ – og så startede en helt ny og endnu længere passion med at indfange, samle og finde breakbeats og samples fra alle verdenshjørner. Jo mere obskurt og sjældent men stadig funky, jo bedre.

 

Tom Waits: ‘Orphans: Brawlers, Bawlers & Bastards’ (2006)

- Et 3-CD-sæt med næsten 60 sange. Jeg husker en ensom biltur en sen nattetime fra Jylland til Sjælland efter en optræden. Tre cd’er med henholdsvis blues, sjælere og så ren syre på den sidste. Jeg vil ikke bruge ordet ’rejse’, for det er nu for evigt et X Factor-ord, der dufter af udstemning, men at indsuge de tre timers spilletid i ét hug var overvældende, Da sidste nummer klingede ud, drejede jeg ind af min egen gade, og jeg havde det som om jeg skulle kaste op over den nærmest for store oplevelse jeg havde haft helt alene i min bil.  Det var som om en søsyg og vis vagabond havde siddet på bagsædet hele vejen og talt til mig, og havde overbevist mig om, at der er tilstrækkeligt mange vanvittige vinkler at skyde fra, at jeg kunne og skulle lave musik resten af mit liv, at man kan blive venner med spøgelserne i lokalet og at verden er smuk – på grund af sine fejl.

 

Sune Rose Wagner: Fem plader der ændrede mit liv

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.