Det er vist de færreste danskere, der kender Jonas Jeberg, men mange internationale popstjerner ved godt, hvem bornholmeren er.
Jonas Jeberg har nemlig leveret sange til blandt andre Kylie Minogue, Nicki Minaj og Demi Lovato, og i øjeblikket står han bag et stort hit med det amerikanske popband Panic! At the Disco.
Uimodståelig: 152 cm sex og charme
Den 43-årige hitmager fra Rønne figurerer som sangskriver og producer på sangen 'High Hopes', der de seneste to uger har ligget nummer fem på den legendariske hitliste Hot 100 i USA.
'High Hopes' desuden nummer et på de sekundære, amerikanske lister Hot Rock Songs, Pop Songs og Adult Pop Songs.
Hitter overalt
Nummeret har hittet overalt i verden med top 20-placeringer i blandt andet Tyskland, Storbritannien og Canada, mens det har peaket på 27. pladsen herhjemme.
Panic! At the Disco blev dannet i Las Vegas i 2004, og 'High Hopes' er gruppens hidtil største hit.
Fadæse: Forrykt popdiva i Forum
Jonas Jeberg har ifølge Ekstra Bladets oplysninger heller ikke tidligere markeret sig så højt på Hot 100 i USA.
Letpåklædt Barbie på krigsstien
Danskeren opnåede en 27. plads som sangskriver og producer på Selena Gomez' 'Fetish' i fjor. I 2013 var han nummer 26 med Jason Derulos 'Marry Me', og han tog 17. pladsen som bagmand på Jordin Sparks' 'One Step at a Time' i 2008.
Jonas Jeberg har flere gange samarbejdet med den danske kollega Cutfather.