Popchok: Helmig og Graham går sammen

Hugo Helmig overrasker med nyt Lukas Graham-samarbejde

Hugo Helmig har fået ny musikalsk legekammerat. Pr-foto
Hugo Helmig har fået ny musikalsk legekammerat. Pr-foto

To af dansk popmusiks absolut største navne - Hugo Helmig og sangeren Lukas Forchhammer fra bandet Lukas Graham - har kombineret talenterne og er gået sammen om en ny single med titlen ’Sooner or Later’.

Samarbejdet blev til, da Hugo Helmig var ved at slikke sårene ovenpå et stormfuldt 2019.

Se også: Jeg er meget bange for politiet

Han modtog en mail fra sanger Lukas med skitsen til en ny sang, som Lukas syntes ville passe godt til Hugo.

Kort tid efter mødtes de to i studiet, hvor de skrev sangen færdig sammen og indspillede den.

- Jeg blev meget beæret over, at Lukas tog kontakt til mig. Jeg har fulgt ham, siden jeg som 13-årig så hans første koncert på Smukfest, og han er et af mine store musikalske forbilleder. Det var så vildt at være i studiet med ham, og vi klikkede heldigvis med det samme, siger Hugo Helmig.

Lukas synger nu sammen med Hugo på ny single. Foto: Per Lange
Lukas synger nu sammen med Hugo på ny single. Foto: Per Lange

På ’Sooner or Later’, vender Hugo tilbage til det guitar-drevne popmusik, han blev kendt for, da han i 2017 debuterede med hitsinglen ’Please Don’t Lie’.

Se også: Hugo Helmig smider millioner for 60 kvadratmeter

Lukas Graham har ikke blot bidraget som sangskriver, men gæster ligeledes sangens omkvæd med sin velkendte vokal.

- Den her sang og ikke mindst teksten blev en del af min kamp for at komme videre og rejse mig igen. Den handler om at se fremad og anerkende, at vi alle laver fejl, men det vigtige er, hvad vi bruger fejlene til, og hvordan vi kommer videre. Jeg føler mig langt om længe glad igen, og jeg klar til lægge det negative bag mig, siger Hugo Helmig.

Se også: Hugo Helmig: - Marie forlod mig

Sangen er produceret af Hugo Helmigs faste samarbejdspartner Emil Falk og co-produceret af Hennedub, der står bag hits fra KESI, Gilli og Lukas Graham.

’Sooner or Later’ kan streames nu.

Foto: Jonas Olufson Kendte Hugo Helmigs amokrus på kokain: - Politiet smed mig i asfalten

77 kommentarer
Vis kommentarer