Annonce:
Annonce:

Popchok: Hugo vil blive savnet

Ekstra Bladets anmelder ønsker god bedring til et sårbart stortalent, som har lavet stærke popsange

Hugo Helmig har fået flere tatoveringer end hits de senere år, hvor populariteten dalede. Foto: The Bank
Hugo Helmig har fået flere tatoveringer end hits de senere år, hvor populariteten dalede. Foto: The Bank
Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Hugo Helmig har sans for at chokere. Lørdag trak han stikket på en enormt lovende popkarriere på grund af angst.

For to år siden chokerede sangeren, da hans kokainmisbrug resulterede i en nat bag tremmer.

Men inden da havde han faktisk allerede chokeret ved at lave forbløffende flot og overraskende dyb popmusik. Man kunne høre, der var noget galt, inden det gik galt.

For blot halvanden måned siden var den 23-årige aarhusianer den store oplevelse under ØreSound Festival, hvor han på scenen kommenterede sit nu tidligere misbrug med ordene:

- Jeg har aldrig haft det bedre!

Det var åbenbart en løgn fra den følsomme knægt bag ’Please Don't Lie’. Hans musik havde det dog fortrinligt.

Annonce:

Årets bedste
Hugos to første album blev kåret til årets bedste i Ekstra Bladet, og sommerens ep, 'Lulu Vol. 2', imponerede også med stærke kærlighedssange fra en romantiker, der havde brudt med sin kæreste.

Privatlivet var imidlertid ikke det eneste sted, hvor Hugo oplevede en brat nedtur. Debutsinglen ’Please Don't Lie’ blev det mest spillede nummer i dansk radio i 2017, men siden fik han betydeligt flere tatoveringer end hits.

Familiesammenkomst på hjemmebane under Aarhus Festuge i sensommeren 2018. Foto: Anita Graversen
Familiesammenkomst på hjemmebane under Aarhus Festuge i sensommeren 2018. Foto: Anita Graversen

Hugos omfattende efterårsturné nåede knap i gang, før den blev aflyst. Spillestederne var små. Og de var ikke udsolgt. Næste lørdags koncert i København blev flyttet fra Store til Lille Vega. 

Da Ekstra Bladet besøgte Hugo i hans lejlighed i Aarhus sidste år, var han ualmindeligt sød og åben. Men også sårbar.

Han virkede presset af de forventninger, der er til en søn af Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen. Han virkede presset af forventningen om hits. Han virkede presset af forventningerne til sig selv.

Annonce:

Nu har han sluppet sig selv fri fra det pres. I hvert fald midlertidigt. Han efterlader os med Christopher, Hjalmer og Mads Langer, så det er ikke kun for Hugos skyld, at man ønsker ham god bedring.

Hugo Helmig og Ekstra Bladets Thomas Treo i sangerens lejlighed i Aarhus anno 2020. Foto: Jonas Olufson
Hugo Helmig og Ekstra Bladets Thomas Treo i sangerens lejlighed i Aarhus anno 2020. Foto: Jonas Olufson
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: