Popgigant til Royal Arena to gange

Legendariske Elton John giver ekstrakoncert i København næste sommer på storstilet afskedsturné

Elton John alias 71-årige Reginald Kenneth Dwight på scenen under Farewell Yellow Brick Road Tour i Washington, D.C. for nyligt. Foto: AP
Elton John alias 71-årige Reginald Kenneth Dwight på scenen under Farewell Yellow Brick Road Tour i Washington, D.C. for nyligt. Foto: AP

Elton Johns show i Royal Arena 18. maj 2019 blev udsolgt på mindre end 15 minutter i september.

Nu annoncerer den engelske hitmager ekstrakoncert samme sted.

Se også: Elton John: Temmelig fed i Forum

Elton John indtager også multiarenaen på Amager torsdag 6. juni.

Begge legendens optrædener i hovedstaden er en del af hans massive afskedsturné, Farewell Yellow Brick Road Tour, der strækker sig fra 2018 og helt frem til 2021.

Årligt i Danmark
Angiveligt har Elton John planer om at vende tilbage til Europa i 2020, hvilket tilsyneladende giver mulighed for endnu flere shows på dansk grund.

Den 71-sanger, sangskriver og pianist begyndte sin verdensomspændende turné 8. september i Allentown, Pennsylvania.

Se også: Popchok: Elton John vild med jyde

Elton John har spillet i Danmark nærmest årligt siden slutningen af 1990'erne. I fjor underholdt han i Sønderborg.

Det officielle billetsalg til hans andet besøg i Royal Arena starter onsdag 10. oktober klokken 10:00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

Billetpriser: 1250, 950, 810, 650 og 550 kroner plus gebyr. Der er udelukkende siddepladser og sæder til cirka 13.000 publikummer.

Elton John gav koncert i København første gang tilbage i 1971 - popveteranen har spillet live i 50 år. Foto: AP
Elton John gav koncert i København første gang tilbage i 1971 - popveteranen har spillet live i 50 år. Foto: AP

Turnépremierens sætliste

1. Bennie and the Jets

2. All the Girls Love Alice

3. I Guess That's Why They Call It the Blues

4. Border Song

5. Tiny Dancer

6. Philadelphia Freedom

7. Indian Sunset

8. Rocket Man (I Think It's Going to Be a Long, Long Time)

9. Take Me to the Pilot

10. Someone Saved My Life Tonight

11. Levon

12. Candle in the Wind

13. Funeral for a Friend/Love Lies Bleeding

14. Burn Down the Mission

15. Believe

16. Daniel

17. Sad Songs (Say So Much)

18. Don't Let the Sun Go Down on Me

19. The Bitch Is Back

20. I'm Still Standing

21. Crocodile Rock

22. Saturday Night's Alright for Fighting

Ekstranumre

23. Your Song

24. Goodbye Yellow Brick Road

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)
2.Ray Charles: 'Modern Sounds in Country and Western Music, Volumes 1 & 2' (Concord-albums/Ude igen 26. april)
3.Demon Head: 'Hellfire Ocean Void' (Svart-album/Ude 22. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
2.Beirut: 'Gallipoli' (4AD-album/Ude nu)
3.Sharon Van Etten: 'Remind Me Tomorrow' (Jagjaguwar-abum/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen