Popstjerne aflyser uden grund

Sangerinden Stine Bramsen oplyser ikke, hvorfor hun dropper små koncerter i København og Aarhus

Stine Bramsen har genoptaget sin solokarriere efter Alphabeats opløsning. Foto: Philip Davali
Stine Bramsen har genoptaget sin solokarriere efter Alphabeats opløsning. Foto: Philip Davali

Stine Bramsen har med kort varsel aflyst månedens koncerter i København og Aarhus.

Sangerinden fra Alphabeat skulle have optrådt på de relativt små spillesteder Hotel Cecil i hovedstaden 24. november og dagen efter på aarhusianske VoxHall.

Men det bliver altså ikke til noget, og Stine Bramsen har droppet koncerterne uden at oplyse en årsag.

Ekstra Bladet har forgæves henvendt sig til begge spillesteder og popstjernens koncertbureau, der ikke er vendt tilbage.

Hotel Cecil har plads til 350 publikummer, mens VoxHall kan rumme 700. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var koncerterne ikke udsolgte, da de blev aflyst.

Flop på hitlisten
Alphabeat gik i opløsning, da Silkeborgs garvede hitmagere spillede deres sidste show midt i oktober. Stine Bramsen er nu i færd med at genstarte sin solokarriere.

Alphabeat er gået hver til sit - det gjorde den succesrige  jyske popgruppe også i 2013. Foto: Warner
Alphabeat er gået hver til sit - det gjorde den succesrige jyske popgruppe også i 2013. Foto: Warner

Den 34-årige popstjerne udgav singlen 'What I Want You to Do' i september. Den missede både Spotifys top 200 og den officielle hitliste.

Sangen er første udspil fra Stine Bramsens kommende andet album. Hendes solodebut, 'Fiftyseven' fra 2015, gik helt til tops på albumcharten.

Sangerinden har tilsyneladende ikke nævnt aflysningerne på sine profiler på sociale medier, men i september skrev hun på Facebook følgende om de to koncerter, der altså siden er annulleret:

'Jeg trænger til at bryde mine egne vaner og ikke gøre alting så 'safe', så nu stiller jeg mig op og spiller en masse nye sange for jer.'

Stine Bramsen i front for Alphabeat under en koncert i K.B. Hallen i København anno 2019. Foto: Per Lange
Stine Bramsen i front for Alphabeat under en koncert i K.B. Hallen i København anno 2019. Foto: Per Lange
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter