Popstjerne og komiker værter ved DMA

Burhan G. og Rasmus Bjerg står i spidsen, når musikscenen fejres 12. november

Burhan G er sammen med Rasmus Bjerg vært på DMA. Foto: Jonas Olufson
Burhan G er sammen med Rasmus Bjerg vært på DMA. Foto: Jonas Olufson

Når årets eftertragtede Danish Music Awards-statuetter bliver uddelt senere på efteråret, bliver det skuespilleren Rasmus Bjerg og sangeren Burhan G., der står i spidsen for showet.

Det afslører TV 2 nu i en pressemeddelelse.

- Burhan har - ud over at være en succesfuld producent af musik - de vigtige kvaliteter, der skal til, for at være vært på et show af denne kaliber. Sammen med Rasmus Bjergs værtserfaring og humor synes jeg, at vi har fundet et godt og dynamisk makkerpar, jubler TV 2-underholdningsredaktør Dorte Borregaard i pressemeddelelsen.

Dermed bliver værtsduoen et miks af nye input og erfarne kræfter, og Bjerg glæder sig til at guide publikum gennem aftenen med den populære popstjerne.

Burhan Gs månedsløn: 261.058 kroner

- Burhan er en elegantier, og jeg tror, vi hurtigt finder hinanden. Vi er jo begge rimelig generte, begge rimelig dygtige, lugter begge rimelig godt og ser begge rimelig godt ud.

- Jeg glæder mig til at skulle bidrage til festen. For det er, hvad DMA er. Og måske får jeg endda Burhan overtalt til at synge duet, lokker den 40-årige skuespiller.

Rasmus Bjerg og konen. Foto: Henning Hjorth
Rasmus Bjerg og konen. Foto: Henning Hjorth

Verdensstjernen MØ, hitduoen Nik & Jay og fremadstormende Phlake er blandt de optrædende, og Burhan G. ser frem til at stå i spidsen for DMA med Bjerg ved sin side.

- Jeg synes, han er en af landets dygtigste skuespillere, og jeg glæder mig til en aften, hvor dansk musik er i centrum. En aften, hvor både nye navne og etablerede musikere mødes og hylder al den kreativitet og de musikalske succeser, der har samlet branchen - og vigtigst af alt publikum - i løbet af det sidste års tid, siger Burhan G.

DMA løber af stablen 12. november i Forum i København, og showet kan ses på TV 2 og TV 2 Play.

Fra 4. oktober kan alle være med til at bestemme, hvem der skal vinde 'Årets Publikumspris'.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag