Popstjerne udsat for racisme: Skulle vise sin penis

Den 'Stormester'-aktuelle musiker Tobias Rahim havde flere krænkende oplevelser som barn, hvor nogle forældre med hans ord var 'superracister'

Tobias Rahim fortæller i interviewet med Dossier, at han som knægt blev forsøgt tvunget til at vise sin penis for at få adgang til fødselsdage. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tobias Rahim fortæller i interviewet med Dossier, at han som knægt blev forsøgt tvunget til at vise sin penis for at få adgang til fødselsdage. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Han stod sammen med Andreas Odbjerg bag et af dette års suverænt største pophits, prisvindende 'Stor mand', men som knægt følte nu tårnhøje Tobias Rahim sig tværtimod ofte meget lille.

I hvert fald havde han mange personer i sin bekendtskabskreds med racistiske forældre, som ikke ville lukke en brun dreng ind i hjemmet.

Det fortæller Tobias Rahim, 32, ærligt i den seneste udgave af Dossier, der er 'et magasin om talent'.

Her er han blevet bedt om at beskrive sit liv via syv musiknumre, der har været med til at forme ham som menneske.

Overkompenserede med tøjet
Et af valgene er faldet på Gipsy Kings-hittet 'Djobi, Djoba' fra 1988.

- Jeg opdagede dem, da jeg rejste til Mexico som teenager, så min kærlighed til Gipsy Kings handler 100 procent også om, hvor jeg selv var i livet, da jeg begyndte at lytte til dem. Om hvordan det føltes at komme fra Danmark, hvor jeg var en brun dreng, der måtte overkompensere med mit outfit for at komme ind på en klub, og til Mexico, hvor jeg blev inviteret helt ind i de gamle hvide mænds private lounges, siger Tobias Rahim og fortsætter:

- I Danmark var der hjem, jeg ikke måtte komme i som barn. Fordi forældrene var superracister. Jeg skulle stå foran en eller anden storebror i en opgang og tage bukserne af og vise min pik, så han kunne se, om jeg var omskåret eller ej for at få lov til at komme med til en fødselsdag. Men så går man jo bare hjem igen. Så meget gider man sgu da ikke til en eller anden lortefødselsdag i et racisthjem, fortæller Tobias Rahim ærligt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Tobias Rahim er på kort tid blevet en rigtig popstjerne, der både laver nogle af de største hits og giver den som sjov mand i bl.a. TV 2's 'Stormester'. I barndommen var han dog ikke altid lige så populær. Foto: PR
Tobias Rahim er på kort tid blevet en rigtig popstjerne, der både laver nogle af de største hits og giver den som sjov mand i bl.a. TV 2's 'Stormester'. I barndommen var han dog ikke altid lige så populær. Foto: PR
 

Nøgenbillede til salg
Som voksen og kendt har han dog i et enkelt tilfælde ikke haft problemer med at vise sin penis for folk, der ikke er hans kæreste.

Han satte således tilbage i juni et nøgenbillede af sig selv til salg som et digitalt kunstværk, der kunne købes med kryptovaluta. Her poserer han helt blottet som Gud har skabt ham - og med en lang rose i munden.

Det går under titlen 'Den Neo Skandinaviske Mand' og er taget af fotografen Petra Kleis.

- Petra er så dygtig, at mine ord har svært ved at beskrive det. Hverken Petra eller jeg havde regnet med, at turen i fotostudiet ville blive til et nøgenbillede. Vi skulle bare have lavet nogle pressebilleder til mit album, men Petra har den ypperste egenskab, som en fotograf kan have. Hun får folk til at blomstre. Hun får folk til at hvile i dem selv, sagde Rahim til Heartbeats.dk i sommeren 2021.

Omtalte billede florerer på obskure sider på internettet, hvor det faldbydes til forskellige priser, men vi tillader os at afholde os fra at linke til disse her.

Til gengæld kan du nyde et af Tobias Rahims syv yndlingsnumre - det omtalte fra Gipsy Kings - herunder.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt