Annonce:
Annonce:

Popstjerner om stor nyhed: - Det er angstprovokerende

Torsdag kom det frem, at danske Blæst skal åbne ballet på Orange til sommer. Gruppen er udmærket klar over, at deres hits ikke er nok, og at der givetvis skal mere til for at fylde den ikoniske scene ud

Bandet Blæst glæder sig helt vildt til at åbne Orange Scene på Roskilde Festival

Video: Jonathan Damslund
Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

- Det er svært at forestille sig, at det kan blive større, siger trommeslager Lauge Kjærulf.

- Ja, det er nok for os lige nu i hvert fald. Det bliver rigtig fedt, supplerer keyboard-mand Valentin Buchwald.

Sådan lyder bare to af reaktionerne, da Ekstra Bladet taler med hitgruppen Blæst ved EchoPrisen.

Emnet er torsdagens afsløring af det fulde Roskilde-program, og at det bliver Blæst, som skal åbne ballet på Orange til sommer, når årets festival løber af stablen.

Guitarist Anders Bondo fortæller, at Blæst skam HAR tænkt over, at det ikke bare er en helt normal koncert, de skal spille:

Annonce:

- Jeg tror ikke, at vi finder ro i, at nogen af vores sange kan redde os. Det er en meget større opgave end bare at have nogle gode sange. Så det har vi taget på os, og vi gør alt, hvad vi kan for at lave et show, der kan hamle op med nogle af de legendariske åbnere, der har været. Det er meget angstprovokerende.

- I laver jo pop, så hvis jeg må stille et lidt provokerende spørgsmål, er jeres musik så stor og pompøs nok til at komme ud over rampen på SÅ stor en scene foran SÅ stort et publikum?

- Det er et godt spørgsmål. Det håber vi da. Vi tager jo nok også nogle lidt andre virkemidler i brug. Den får lige en tand op på instrumentalisering og arrangementer og hele fejemøget, forklarer Lauge Kjærulf.

Torsdag blev det også annonceret, at Blæst er blandt de optrædende ved 'X Factor'-finalen fredag, hvor popsuccesen når ud til en million seere plus/minus, hvis man regner streamingtal med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Disse fire musikere fra Blæst kommer til sommer til at stå på Orange og råbe 'Er I klar, Roskilde?'. Det er en opgave, de tager meget seriøst, men også anser for at være en anelse angstprovokerende. Foto: Jonathan Damslund
Disse fire musikere fra Blæst kommer til sommer til at stå på Orange og råbe 'Er I klar, Roskilde?'. Det er en opgave, de tager meget seriøst, men også anser for at være en anelse angstprovokerende. Foto: Jonathan Damslund
 

Blæst anerkender, at man dårligt kan få bedre eksponering her i vores lille andedam, end at optræde til en finale i 'X Factor' i bedste sendetid foran hele Familien Danmark.

Annonce:

- Nej (det får man ikke, red.), ha-ha. Vi glæder os bare sindssygt meget til det, erklærer sangerinde Fernanda Rosa.

Valentin Buchwald afbryder:

- Det bliver også bare vildt sjovt at spille med Sigalaz. Det er de sødeste gutter. Totalt tjekkede, og man kan virkelig mærke en gejst for at kunne levere, på trods af at de skal lære fem sange på en uge. De har et utroligt gåpåmod.

- Sidste spørgsmål: Hedder I egentlig Blæst (som i at være fuld eller høj, red.) eller Blæst (som i vejrlig, red.)? Nu må vi have svaret!

- Ingen ved det,  alle snakker om det. Ingen kommentarer, griner Fernanda Rosa.

- Da blev vi alligevel for nærgående?

- Ja. Da gik I for tæt på, siger Blæst i kor med et glimt i øjet.

Blæst er på kort tid blevet et stort navn på den danske popscene med numre som 'Juice', 'Sover du nu' og 'Kig op fra gulvet'.

I fjor måtte Blæst dog pludselig aflyse alt på grund af kollektiv stress. Siden er de kommet stærkere tilbage

Hør dem fortælle om det i videoen herunder.

Bandet Blæst måtte i 2022 trække stikket, efter en kollektiv stressmelding, men nu er de tilbage

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: