Populære festivaler risikerer tvangsopløsning

Tinderbox og NorthSide mangler at aflevere regnskaber. Tvangsopløsning kan blive en realitet, hvis firmaerne bag ikke får rettet op

Blandt andet Tinderbox, hvor dette billede er taget sidste år, risikerer tvangsopløsning. (Foto: Anthon Unger)
Blandt andet Tinderbox, hvor dette billede er taget sidste år, risikerer tvangsopløsning. (Foto: Anthon Unger)

Problemerne hober sig lige nu op for folkene bag de to populære festivaler Tinderbox i Odense og NorthSide i Aarhus. Ikke nok med at Northside kæmper med at få solgt billetterne og Tinderbox har brudt med de to populære konferenciers Peter Falktoft og Felix Smith.

Se også: Ny Tinderbox-ballade: Dropper værter en uge før festivalen

Nu viser det sig, at de to festivaler endnu ikke har afleveret regnskaberne, som skulle have været indberettet 31. maj i år.

Dermed risikerer festivalerne nu tvangsopløsning, hvis der ikke bliver rettet op på miseren. Det oplyser Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til Ekstra Bladet.

'Styrelsen har ikke modtaget årsrapporten og har rykket selskabet med en frist på 4 uger. Modtages årsrapporten ikke inden for denne frist, kan/vil styrelsen oversende selskabet til skifteretten med anmodning om tvangsopløsning,' lyder det i et svar fra myndigheden.

Se også: Se og Hør i konflikt med stor musikfestival

Selskaberne vil dog blive kontaktet igen af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis regnskaberne ikke er indleveret inden for de fire uger. Dermed er der altså lidt line at løbe på, inden der bliver taget mere drastiske skridt fra myndigheden.

Mens det bliver det første regnskab for Tinderbox Entertainment ApS, har NorthSide tidligere afleveret regnskaber.

Sidste år kom NorthSide således ud med et overskud på 4,9 millioner kroner. Men pengene forblev ikke i selskabet. Tværtimod har ejerne bag trukket 8,6 millioner kroner ud af selskabet de seneste to regnskaber og efterladt egenkapitalen i minus med 6.439 kroner.

Se også: Klar til Roskilde: Populær festival-app får flere funktioner

39 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Swamp Dogg: 'Sorry You Couldn't Make It' (Joyful Noise-album/Ude 6. marts)
2.The James Hunter Six: 'Nick of Time' (Daptone-album/Ude 6. marts)
3.César Vidal: 'César Vidal' (Busy Bee-album/Ude 13. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere