Populært topband til Danmark

Det engelske orkester Mumford & Sons giver koncert til maj i Forum i København

Mumford & Sons - da briterne senest var i Danmark i 2013, spillede de i Falconer Salen. (Foto: Jesper Mortensen)
Mumford & Sons - da briterne senest var i Danmark i 2013, spillede de i Falconer Salen. (Foto: Jesper Mortensen)

Britiske Mumford & Sons er med deres blanding af rock og folk de seneste år blevet uhyre populære i indie-kredse.

Og nu kan danske hipstere og andre banjo-elskere atter opleve de fire musikere, når de torsdag den 12. maj 2016 giver koncert i Forum i København som del af deres europæiske forårsturné.

Turnéen begynder i Helsinkis Hartwall Arena den 7. maj. Herefter fortsætter turnéen til Göteborg, Olso, København, Hamburg, Düsseldorf, Zürich, München, Wien, Prag, Paris, Amsterdam og ender så i Antwerpen den 24. maj.

Se også: Band smed guitar i hovedet på fan

Publikum elskede Mumford & Sons mere, end Thomas Treo gjorde, da gruppen i 2013 besøgte Danmark. (Foto: Jesper Mortensen)
Publikum elskede Mumford & Sons mere, end Thomas Treo gjorde, da gruppen i 2013 besøgte Danmark. (Foto: Jesper Mortensen)

Da Mumford & Sons besøgte Danmark i 2013, måtte koncerten flyttes fra Store Vega til Falconer Salen på grund af den store efterspørgsel efter billetter.

Ekstra Bladets anmelder var dengang dog knap så begejstret for kvartettens koncert som publikum.

'Her til aften optrådte Mumford & Sons i en for længst udsolgt Falconer Salen, hvor stemningen flere gange nærmede sig eufori, som når månedens skønneste boyband kommer til byen. Musikalsk er kvartetten fra London dog heller ikke meget mere spændende, end hvis One Direction havde fuldskæg,' skrev han blandt andet i sin anmeldelse.

Billleterne til 2016-koncerten sættes til salg tirsdag den 3. november kl. 10 fra Mumford & Sons’ hjemmeside samt via LiveNation og Billetnet.

Se også: Mumford & Sons: Boyband med banjo

6 kommentarer
Vis kommentarer