Annonce:
Annonce:

Ramt af angst: - Der er mange ekstremer i mit liv

Tobias Rahim var ikke til stede for at modtage P3-prisen til P3 Guld torsdag aften. Danmarks største musikstjerne er ramt af angst

Tobias Rahim har trukket tusindvis af mennesker til sine koncerter hele sommeren. Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Tobias Rahim har trukket tusindvis af mennesker til sine koncerter hele sommeren. Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Torsdag aften vandt Tobias Rahim P3-prisen til P3 Guld. For første gang nogensinde var der ikke andre nominerede. Der har ikke været nogen over eller ved siden af Rahim det seneste år.

Danmarks for tiden største musikstjerne var dog ikke selv til stede for at modtage sin statuette.

Tobias Rahim døjer efter et hæsblæsende år med masser af succes og pres med angst, og efter prøverne på showet blev han ramt af et angstanfald.

Prisen blev i stedet modtaget af hans producer, Arto Louis Alan Eriksen, der læste en hilsen op fra den prisvindende stjerne.

Det stod der i brevet fra Tobias Rahim

Det er en stor stor, stor ære. At det her smukke folk lytter til min musik. Tak for I findes.

Jeg har kæmpet med verden. Og nok mest af alt mig selv. Der har været meget storm i det emotionelle hav på det sidste. Jeg har været søsyg og kastet sjæl op. Opkast der også er blevet til musik.

Jeg havde glædet mig meget til at spille 'Når Mænd Græder' i aften. Jeg har også haft lidt angst i kroppen over det. Netop den sang, kommer fra et sted, der gør ondt. Nok mere end de fleste forstår.

Jeg fik desværre et angsttilfælde på vej hjem fra prøverne her til P3 Guld og kan ikke deltage i showet i aften.

Tak for anerkendelsen. Tak for at I ser mig.

Det var producer Arto Louis Alan Eriksen, der læste brevet op. Han modtog også prisen på vegne af Tobias Rahim. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Det var producer Arto Louis Alan Eriksen, der læste brevet op. Han modtog også prisen på vegne af Tobias Rahim. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
 


Sent torsdag aften udkom DR-podcasten 'Musikchefen', hvor Tobias Rahim giver et indblik i, hvordan han har det.

- Jeg har det okay, siger Rahim meget afdæmpet, da P3's musikchef og vært på podcasten, Mathias Buch Jensen, spørger, hvordan han har det.

Annonce:

- Der er mange ekstremer i mit liv for tiden. Det seneste år har der været mange ekstremer. Den periode, jeg er i lige nu … jeg tror stadig, at jeg har lidt svært ved at forstå den, siger han og fortsætter.

- Folk kender måske det der, hvis de har haft en weekend eller en ferie, hvor der er sket rigtig rigtig mange ting på kort tid, og man ikke har fået sovet så meget, så er det svært at skelne dagene fra hinanden. Der går noget tid, før man kan, siger han og konstaterer, at den tid er ikke gået endnu.

Senere i podcasten beskriver Tobias Rahim sit ekstreme liv det seneste år som at være konstant påvirket.

- Jeg føler, at jeg har været på kokain i et år uden at have været på kokain i et år, siger han.

Derfor tog jeg nøgenbilledet

I podcasten åbner Tobias Rahim sig også om det berømte nøgenbillede, han fik taget, som bliver solgt som digital kunst.

- Jeg tror stadig tit, jeg føler mig i virkeligheden som en lille dreng indeni, en skræmt lille dreng indeni, en lille dreng i en stor brutal verden, og jeg tror for eksempel, at nøgenbilledet handlede lidt om for mig lige pludselig en dag at kigge en i spejlet og være sådan 'hey dude, du er ikke en lille fucking dreng, du er kæmpestor, du ved, du er en mand', kan du følge mig?, siger han og forsætter.

- Og så føler jeg helt, hvis der er nogen, der har set 'Lion King', så er der det der, hvor Simba ser sig selv i vandspejlingen og pludselig ser: 'Wow, jeg er en ægte løve nu, jeg er ikke bare en løveunge', jeg synes, det er sådan lidt det. Det er derfor, jeg lavede det billede, det var lige så meget indad for min egen forståelse af mig, propaganda indad.

Derefter spørger værten, om det var noget, han gjorde for at skubbe sig selv et sted hen, som ikke intuitivt ville føles som det oplagte at gøre, og det afføder en lang snak om frygt, og hvordan Tobias Rahim følte, at frygten havde styret ham for længe, og at han var træt af den måde, den holdt ham tilbage på.

Nøgenbilledet var for Rahim en måde, hvorpå han kunne 'dræbe sin frygt', lyder hans egen beskrivelse.

Når Tobias Rahim står på en scene, udstråler han masser af selvtillid. Foto: Per Lange
Når Tobias Rahim står på en scene, udstråler han masser af selvtillid. Foto: Per Lange
 

Skifter som vejret
Tobias Rahim virker ikke som en' totalt ovenpå-popstjerne'. Der er ingen store armbevægelser, men i stedet masser af refleksion over den enorme succes, han har oplevet. Men radiohits og overfyldte koncerter har ikke kun givet ham et boost rent mentalt, fortæller han.

Annonce:

- Det er en velsignelse, og jeg ved, at jeg kommer til at se tilbage og tænke, at det var en smuk tid, men mens man er i det, er det også en kamp. Jeg er generelt et sted, hvor jeg svæver mellem ekstrem selvtillid. Tro på universet – sådan kraft og energi. Og så den næste dag alt det modsatte. Håbløshed. Manglende tro på universet. Grimmere selvbillede. Det skifter, som vejret skifter mellem solskin og regn, siger sangeren.

Mens Tobias Rahim ikke deltog i P3 Guld torsdag aften, var hans 'Stor mand'-makke, Andreas Odbjerg, på den røde løber. Og hans så noget nær rødt, da Ekstra Bladet talte med ham.

Musiker Andreas Odbjerg var ikke glad for, at Ekstra Bladet spurgte ind til hans privatliv før P3 Guld

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: