Den amerikanske rapper Earl Sweatshirt har i 11. time meldt afbud til årets NorthSide-festival i Aarhus, der starter på torsdag.
Det er anden gang, rapperen skulle have været på et NorthSide-program. Også i 2015 aflyste han - med madforgiftning som undskyldning.
Verdensnavne: Festivalplakat er klar
Hvad, der har forårsaget afbuddet denne gang, vil festivalen ikke oplyse, men talsmanden, John Fogde, kalder Sweatshirt 'dybt useriøs', og han 'vil derfor ikke blive inviteret tilbage til NorthSide på noget tidspunkt i fremtiden', som det hedder i en pressemeddelelse.
Det er dog ikke kun danskerne, der går glip af rapperen. Han har valgt at aflyse de første fire første koncerter på Europa-turneen, bl.a. den der skulle have fundet sted lørdag på den britiske Field Day-festival.
Superband kommer i Royal Arena
Amerikaneren bliver i Aarhus erstattet af soulbandet D/troit fra København.
Festivalen løber fra 7. til og med 9. juni med bl.a. Björk, Liam Gallagher, The War on Drugs, CV Jørgensen og Dizzy Mizz Lizzy på programmet.