Rapper vandt tre priser ved DMA: Raser over pressen

Sangeren Gilli blev den helt store vinder af DMA, men ville hverken kommentere sejren eller stille op til foto

Rapperen Gilli vandt hele tre priser ved DMA. Foto: FLINDT MOGENS
Rapperen Gilli vandt hele tre priser ved DMA. Foto: FLINDT MOGENS

Lørdag aften fejrede den danske musikbranche sig selv med showet Danish Music Awards.

Men for første gang i showets historie blev det ikke sendt live takket være landskampen i Parken.

Derfor må musikinteresserede danskere vente til i morgen med at se showet, der sluttede klokken 22 lørdag.

Se også: Landskamp ødelægger TV2's planer

Aftenens helt store vinder er rapperen Gilli, der vandt prisen for Årets Danske Udgivelse, Årets Danske Artist og Årets Danske Sangskriver.

Gilli, der også er kendt som skuespiller, gav musikken på sin første ep gratis væk, scorede hovedrollen i filmen 'Ækte Vare' uden at have nogen skuespillerbaggrund og fik Anne-Grethe Bjarup Riis helt op i det røde felt med sin og Kesis sang "Fissehul".

Men da Ekstra Bladet og de øvrige danske medier spurgte den 25-årige, hvis borgerlige navn er Kian Rosenberg Larsson, om han havde en kommentar til sit flotte hattrick, blev han sur og nægtede at udtale sig og at få taget billeder med sine statuetter.

Må vi få et billede af dig?

- Nej! Jeg kan ikke lide medierne. Jeg kan godt lide de mennesker, der lytter til min musik, jeg kan ikke lide medierne. I vil kun sige dårlige ting om folk, I vil ikke sige gode ting, lød det vredt fra rapperen, der til gengæld tog sig god tid til at få taget billeder med sine unge fans.

Har du en kommentar til din flotte sejr?

- Nej, det har jeg ikke. I ser ikke noget særlig sødt om mig, så jeg har ikke lyst til at snakke med dig, slog han fast.

- Men du ser rigtig sød ud. Det er ikke dig, det er bare Ekstra Bladet generelt. Jeg kan ikke lide, at I kun skriver dårlige ting, sagde han.

Det er ellers ikke meget, Ekstra Bladet har skrevet om Gilli, men for nyligt skrev avisen, at der havde været masseslagsmål under hans koncert i Odense.

Så du vil ikke sige noget til din sejr?

- Næ! Jeg vil godt sige noget til de mennesker, der kommer og hører min musik. Dem vil jeg gerne sige noget til.

TV 2 havde ellers lovet pressen mulighed for interviews med vinderne, efter showet var færdigt.

Se også: 30-40 personer i masseslagsmål under koncert

Her er vinderne af DMA 2017

Vinderne til Danish Music Awards 2017

 

Årets Danske Udgivelse:

Gilli feat. Kesi & Sivas – 'Rica'

 

Årets Danske Gruppe:

Scarlet Pleasure

 

Årets Danske Solist:

Gilli

 

Årets Danske Hit:

Scarlet Pleasure – 'Deja Vu' 

 

Årets Nye Danske Navn:

Noah Carter

 

Årets Danske Sangskriver:

Gilli for bl.a. 'Helwa', 'La Varrio' & 'Habibi Aiwa'

 

Årets Danske Producer:

Hennedub for bl.a. Kesis 'God Dag', 'Consigliere', 'Mamacita' og Gillis 'Habibi Aiwa', 'Helwa', 'La Varrio' og 'Rica'

 

Årets Internationale Udgivelse:

Kendrick Lamar - 'Damn'

 

Årets Internationale Hit:

Ed Sheeran - 'Shape of You

 

Årets Danske Livenavn:

Volbeat

 

Årets Publikumspris

Rasmus Seebach

 

Danish Music Awards’ Ærespris:

Sort Sol

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'Versatile' (Caroline-album/Ude 1. december)
2.Entombed: 'Clandestine: Live from Malmö Live Concert Hall' (Threeman-album/Ude nu)
3.No Age: 'Snares Like a Haircut' (Drag City-album/Ude 26. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Gizzard & The Lizard Wizard: 'Polygondwanaland' (Heavenly-album/Ude nu)
2.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
3.Liima: '1982' (City Slang-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen