Rasende: - Det er fuldstændig grotesk

Bryan Rice er vred over, at Google har valgt at fjerne danske artisters musik fra YouTube

Få sagen om YouTube og Kodas konflikt forklaret her. Video: Mikkel Cramon

Fredag formiddag stod det klart. Fra midnat er det ikke længere muligt at høre danske artisters musik på YouTube.

Tech-giganten Google er nemlig gået i gang med at fjerne danske musikeres sange og videoer fra YouTube, efter de ikke har kunnet nå til enighed med Koda.

Google har som betingelse for en ny midlertidig aftale krævet, at de penge, som komponister og sangskrivere får for YouTubes brug af musik, reduceres med knap 70 procent i en midlertidig periode.

YouTube er allerede begyndt at fjerne al dansk musik fra streamingtjenesten. Foto: Lucy Nicholson/Reuters DK MusikNYT - 31. jul. 2020 - kl. 10:49 YouTube er allerede gået i sort: - Det er meget ulykkeligt

Bryan Rice er langtfra tilfreds med YouTubes beslutning om at fjerne danske musikeres indhold på YouTube. Foto: Mogens Flindt
Bryan Rice er langtfra tilfreds med YouTubes beslutning om at fjerne danske musikeres indhold på YouTube. Foto: Mogens Flindt
 

Det vil Koda ikke acceptere, hvorfor Google har besluttet, at Kodas medlemmer ikke kan få deres indhold vist på YouTube.

Det har vakt harme hos en lang række danske kunstnere, der allerede fredag kan konstatere, at deres indhold er blevet fjernet fra streamingtjenesten.

En af dem, der er oppe i det røde felt, er sangeren Bryan Rice. Han er selv medlem af Koda og kunne fredag konstatere, at en lang række af hans musikvideoer ikke længere er tilgængelige på YouTube.

- Jeg kan jo konstatere, at en lang række af mine videoer allerede er røget, siger Bryan Rice til Ekstra Bladet, da vi fanger ham over telefonen. 

- Jeg er medlem af Koda, og jeg er glad for at være det. De er rettighedernes mand og kæmper for mine rettigheder som kunstner. Google og YouTube vil ikke betale det, som Koda mener, at rettighederne koster, og Google vil ikke oplyse, hvad de vil betale, siger han.

Tjener ikke meget
Ifølge Bryan Rice tror mange, at musikere tjener kassen på streaming på eksempelvis YouTube. Men sådan er det i virkeligheden ikke.

- Den almene dansker tror nok, at vi får mange penge for streaming, men man tjener virkelig ikke meget på YouTube, og at de så vil skære endnu mere i det, er bare fuldstændig uhørt, siger han og fortsætter:

- Nu vil de skære yderligere 70 procent i en periode, og fordi Koda ikke vil gå med til det, fjerner de materiale. Jeg synes, det er fuldstændig grotesk. Det er decideret mafiametoder, de benytter sig af, når de trækker materiale ud. Det er helt utilstedeligt. De spiller med musklerne over for en lille musikindustri, som man meget nemt kan ødelægge, siger han.

Bryan Rice er især kendt for hittet 'No Promises'. Foto: Mogens Flindt
Bryan Rice er især kendt for hittet 'No Promises'. Foto: Mogens Flindt

'Svært for mig'
Bryan Rice har svært ved at sætte præcise tal på, hvor mange penge han personligt vil tabe ved, at hans indhold ikke længere er at finde på YouTube.

- Det er meget svært at sige. Jeg kan ikke fortælle, hvor mange penge jeg får for hvert stream, men det er klart, at det kommer til at koste, siger han og fortsætter:

- Det er svært for mig som kunstner at gå på Google eller YouTubes-side. Jeg synes, at de skal være glade for det indhold, vi som kunstnere laver til deres platform. De har billion-overskud. Hvorfor skal de penge ikke gå til dem, der skaber indhold til deres platforme?

Et handicap

Selvom Bryan Rice er godt og grundig træt af YouTube, fortæller han, at det er et stort problem for ham, hvis hans musik i fremtiden ikke vil være tilgængeligt på YouTube.

- Jeg er jo en af de artister, der udgiver musik på engelsk. Det er et handicap for mig, hvis det ikke er tilgængeligt på YouTube, og jeg ville ønske, at dem, der lyttede til min musik , lyttede et sted, hvor der kom en ordentlig afregning. Det gør der ikke på YouTube, siger han og fortsætter:

- Jeg støtter op om Kodas kamp, og så håber jeg, at det her kan føre til noget bedre. Det kan være, at de finder et andet sted, hvor man kan dele videoer, for eksempel på Spotify. Jeg håber, at der vil blive åbnet op for video på de her platforme i fremtiden, så der kan komme konkurrence til Google, siger han og tilføjer:

Faustix gået i sort: - Det er jo helt til grin 

- Danskerne skal forstå, at det ikke er fordi, vi er grådige. Jeg er ikke god for mange millioner, selvom jeg har haft et stort hit. Det handler om at få en værdig betaling for det arbejde, man har gjort, og det får vi ikke. Så denne her kamp er super vigtig. Og jeg opfordrer danskerne til at lytte til deres musik et sted, hvor man ved, at kunstnerne får deres betaling.

38 kommentarer
Vis kommentarer