Raske Penge: Nu tør jeg mere

Stigende succes har givet den pladeaktuelle rapper fra Nordjylland mere selvtillid

Raske Penge alias Rasmus Poulsen på Roskilde Festival sidste år - i dag udgiver han ny single. (Foto: Polfoto)
Raske Penge alias Rasmus Poulsen på Roskilde Festival sidste år - i dag udgiver han ny single. (Foto: Polfoto)

I TV-avisen viser de et indslag om rapperen Natasja. I et sommerhus sidder den kun 13-årige Rasmus Poulsen og kigger på skærmen, overvældet af en helt speciel følelse. Det er dét, han vil. Han vil være rapper.

Men fra han tager beslutningen om at gøre musikken til sin levevej, og til han for alvor tør at forfølge den, går der mange år. Nu - som 37-årig - kan Rasmus Poulsen kalde sig etableret under kunstnernavnet Raske Penge, og i dag mandag udgiver han nummeret 'Hvem ved?', der også er første single fra hans debutalbum.

112 - 17. jul. 2014 - kl. 17:15 Raske Penge til Palæstina-demo: Det er fucked up

Men at han overhovedet er nået hertil, lå ikke umiddelbart i kortene, og det kostede et sviende nederlag og flere år på sidelinjen i miljøet, før han turde erkende overfor sig selv, at han aldrig ville blive rigtig lykkelig, hvis ikke han satsede fuldt ud på musikken.

- Jeg rappede nogle år, og som 16-årig blev jeg sammen med en gruppe, jeg rappede med, inviteret til at være med på en plade, forklarer Raske Penge.

- Vi tænkte, at nu havde vi skudt papegøjen. Vi havde bare glemt at tænke på, at det, vi lavede, også skulle være godt, og det var det bare ikke. Jeg følte, folk grinte af os, husker han.

Begyndte at knokle
Ydmygelsen var fatal for den 16-årige dreng, der mistede modet fuldstændigt. Han var færdig med at rappe, færdig med selv at lave musik. Men miljøet trak stadig i ham, og i stedet begyndte han at arbejde som hiphop-journalist.

- På den måde kunne jeg være med uden at skulle konkurrere om at være en god rapper, forklarer musikeren.

- Jeg skrev bøger og lavede radio, og jeg havde det egentlig fedt nok. Samtidig dj'ede jeg også, blandt andet i det autonome miljø, og det blev ligesom min måde stadig at have med musik at gøre og komme ud og optræde, fortæller han.

Se også: Stenet eftermiddag foran Orange

Men det var aldrig rigtig helt nok. Drømmen om at leve af musikken ulmede stadig, men først for fem år siden tog han endelig springet.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg ikke kunne bære at være 80 år og sidde og tænke tilbage på, at jeg aldrig nogensinde havde gjort det. Og så begyndte jeg virkelig at knokle, siger han.

Sammen med Klumben
Gennembruddet - det folkelige, altså - kom i 2012 med singlen 'Faxe Kondi', som han lavede sammen med Klumben.

Nu er Raske Penge der, hvor han er så etableret som kunstner, at han efter stribevis af hits, endelig tør udsende sangen 'Hvem ved?', som faktisk er den allerførste, han skrev, da han for alvor gav sig i kast med musikken.

- Da jeg skrev den for fire år siden, følte jeg lidt, at man ikke rigtig kunne lave sådan noget eksistentialistisk, livskrise-agtig musik, når man lige var startet, og at jeg nok lige måtte øve mig lidt. Jeg skulle først starte en fortælling, hvor jeg fortalte om de mere jordnære ting, dem, der foregik uden for mit vindue og som var mere humoristiske, fortæller Raske Penge, der blandt andet har hittet med sangene 'Bor her' og 'Yndlingsstof'.

- Jeg tør lidt mere nu, jeg stoler lidt mere på, at det er godt nok, det jeg laver. I starten var jeg meget mere i tvivl, men nu, hvor jeg har lavet en del singler, der har været ret vellidte, så har jeg mere selvtillid til at lave noget andet. Jeg slapper mere af i min identitet som musiker, og tør prøve nogle flere ting, siger musikeren.

Raske Penges debutalbum udkommer til efteråret.

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Swamp Dogg: 'Sorry You Couldn't Make It' (Joyful Noise-album/Ude 6. marts)
2.The James Hunter Six: 'Nick of Time' (Daptone-album/Ude 6. marts)
3.César Vidal: 'César Vidal' (Busy Bee-album/Ude 13. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere