Reggaestjerne synger med børnetalent

Wafande kan ikke få nok af unge talenter og hev en heldig fan på scenen til en duet

Wafande hev en sej dreng op på scenen under en koncert i Viborg.(Foto: Jonas Olufson)
Wafande hev en sej dreng op på scenen under en koncert i Viborg.(Foto: Jonas Olufson)

Selv når det egentlig er ham, der skal underholde publikum, har reggae-sangeren Wafande øjnene på stilke efter nye talenter.

Den populære dancehallmusiker gæstede for nylig Funky Friday i Viborg, men publikum fik mere talent at se end den 32-årige sanger.

Da tonerne til Wafandes populære sommerhits "Django" spillede, var soulsangeren nødt til at hive en publikummer på scenen, som brændte inde med at vise sit talent indenfor soul-sang og dans.

På Christiania-musikerens profil på billeddelingsmediet Instagram har Wafande lagt en festlig video op af den syngende dreng Mikkel, der giver den gas på scenen for fuld skrue sammen med guldplade-vinderen i livlig duet.

Den sejeste dreng i Viborg
- Jeg mødte den sejeste dreng i Viborg i dag, skriver Wafande på sin profil på Instagram med hashtagget "Mikkel var for vild".

Wafande har tidligere været dommer i TV 2-programmet "Voice Junior", hvor unge sangtalenter dyster om at blive Danmarks dygtigste børnesanger. Wafande brugte blandt andet hashtagget "talentspejder" og "Voice Junior", så noget tyder på, at han har svært ved at lægge arbejdet fra sig.

TV-programmet "Voice Junior" har kørt på skærmen i to sæsoner, og tredje sæson med Wafande, Oh Land og Joey Moe som dommere sendes til efteråret.

Se Wafandes Instagram-video her:

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Jeff Parker: 'Suite for Max Brown' (International Anthem-album/Ude 24. januar)
2.Hanne Boel: 'Between Dark & Daylight' (Stunt-album/Ude 24. januar)
3.Pet Shop Boys: 'Hotspot' (x2-album/Ude 24. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere