Rock fra dengang mormor var ung

Hovedstadens pigtrådstempel, Hit House, fejres igen på søndag på Frederiksberg

Sir Henry and His Butlers er med igen. (PR Foto)
Sir Henry and His Butlers er med igen. (PR Foto)

2. september sidste år blev 50 årsdagen - der dog var 1. september - for åbningen af det gamle pigtrådstempel på Frederiksberg Alle, Hit House, markeret ved et udendørs-arrangement på Frederikisberg Runddel, hvor nogle af de gamle travheste fra dengang, mormor var ung og endnu rørig, igen havde viklet pigtråd om instrumenterne og lød som i de go'e, gamle dage.

På søndag gentages spøgen mellem kl. 14 og 18 samme sted med Jørgen de Mylius igen som konferencier, og han har om nogen fingeren på pulsen, når det gælder 60'er-musikken, før den blev al for kompliceret.

Sådan så det ud foran Hit House for 50 år siden. (Polfoto)
Sådan så det ud foran Hit House for 50 år siden. (Polfoto)
 

I forhold til arrangementet sidste år, der blev overværet af skønsmæssigt 3.000 glade tilhørere, er der sket en enkelt udskiftning. Red Squares er stoppet. I stedet er Danny & the Royal Strings, Baronets og McKinley føjet til listen af optrædende.

Men de fleste er nu gengangere. Det drejer sig om Sir Henry & His Butlers, The Lions, Rocking Ghost, Spacemakers og det nye 'pigtrådsband', Beatophonics.

I øvrigt er koncerten fra sidste år netop udkommet på en dobbelt-DVD, som kan købes ved arrangementet.

Var du der, er du måske også med i filmen.

14 kommentarer
Vis kommentarer