Rockamok: Festival scorer verdensnavn

Amerikanske Jack White spiller på fynske Heartland til sommer i spidsen for sit band The Raconteurs

Jack White på Roskilde Festivals legendariske Orange anno 2014 - sidst i maj underholder han ved Egeskov Slot. Foto: Peter Klint
Jack White på Roskilde Festivals legendariske Orange anno 2014 - sidst i maj underholder han ved Egeskov Slot. Foto: Peter Klint

Jack White vender tilbage til Danmark.

Rockstjernen fra Detroit er netop afsløret som hovednavn på den fynske festival Heartland, hvor han optræder i front for kvartetten The Raconteurs fredag 31. maj.

Gruppen forventes at udsende nyt album inden koncerten.

Se også: Helt godnat: Misbrug af hovednavn

Jack White har spillet på dansk grund utallige gange de seneste årtier med både The White Stripes, The Dead Weather, The Raconteurs og som solist. I eget navn var han på odenseanske Tinderbox i fjor.

Heartland har i dag også offentliggjort John Grant, Richard Ashcroft, Connan Mockasin samt danske Peter Sommer & Tiggerne og Katinka.

Fra pop til country
I forvejen var blandt andre Solange, The Good, the Bad & the Queen, Charlotte Gainsbourg, Kris Kristofferson & The Strangers og The Smashing Pumpkins på plakaten.

Heartland har forøget prisen på partoutbilletter fra 1650 til 1950 kroner plus gebyr. Billetsalget er for længst begyndt.

Se også: Chok: Festivaler går prisamok i 2019

Festivalen finder sted ved Egeskov Slot på Midtfyn fra torsdag 30. maj til lørdag 1. juni.

Udover musik præsenterer Heartland også talks, gourmetmad og kunst.

I fjor var festivalen udsolgt med op mod 18.000 mennesker på pladsen dagligt.

Ambitiøse Heartland har siden 2016 fundet sted i idylliske omgivelser i det fynske sommerland. Foto: Per Lange
Ambitiøse Heartland har siden 2016 fundet sted i idylliske omgivelser i det fynske sommerland. Foto: Per Lange
 

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Leonard Cohen: 'Thanks for the Dance' (Columbia-album/Ude 22. november)
2.Martin Lind: 'Metanoia' (Hathor-album/Ude 22. november)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lucy Dacus: '2019' (Matador-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere