Rockchok: Dansk band indtager Parken

Fremadstormende The Minds of 99 prøver kræfter med kongerigets største stadion i efteråret 2020

Niels Brandt i front for The Minds of 99 på Roskilde Festivals hovedscene i 2015 - der er tag på, når gruppen spiller i Parken. Foto: Per Lange
Niels Brandt i front for The Minds of 99 på Roskilde Festivals hovedscene i 2015 - der er tag på, når gruppen spiller i Parken. Foto: Per Lange

For kun anden gang i historien er et dansk band hovednavn i Parken, når The Minds of 99 giver koncert på nationalstadionet næste år.

Kvintetten fra København spiller på den gigantiske hjemmebane lørdag 12. september.

Se også: Historiske Volbeat: Masser af stjerner!

Volbeat var det første danske navn, der stod øverst på plakaten i Parken, som sjællænderne fyldte med 48.000 fans i sensommeren 2017.

The Minds of 99 har skruet ned for kapaciteten til deres koncert, som bliver rockgruppens eneste i 2020.  

Klogt eller dumt
Det fremadstormende band har de senere år indtaget store udendørsscener på Roskilde Festival, Smukfest, NorthSide og Tinderbox, og senere på måneden er de på udsolgt indendørsturné, der slutter 23. november i Royal Arena i København.

Se også: Trist nyhed fra stort dansk rockband

I en pressemeddelelse udtaler frontmand i The Minds of 99, Niels Brandt, blandt andet følgende om det markante spring til Parken:

'Vi kiggede hinanden i øjnene og blev enige om, at det er den oplevelse, vi har lyst til at dele med vores publikum næste år. Det er ikke mange gange i karrieren, man har muligheden for at tage sådan en beslutning. Nu har vi gjort det, og nu må vi se, hvor dumt eller klogt det er. Det er noget af en opgave, men vi bliver klar.'

Se også: Nedtur for skamrost dansk rockband

Det officielle billetsalg begynder på fredag 8. november klokken 10 via livenation.dk og ticketmaster.dk

Billetterne koster mellem 270 og 650 kroner plus gebyr.

The Minds of 99 blev dannet i København i 2012 og har siden udsendt tre studiealbum. Foto: Live Nation
The Minds of 99 blev dannet i København i 2012 og har siden udsendt tre studiealbum. Foto: Live Nation
 

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Diverse: 'If You're Going to the City: A Tribute to Mose Allison' (Fat Possum-album/Ude 29. november)
2.Martin Lind: 'Metanoia' (Hathor-album/Ude 22. november)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.White Denim: 'In Person' (Radio Milk-album/Ude nu)
2.Michael Kiwanuka: 'Kiwanuka' (Polydor-album/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere