Rockguden til Danmark

Den australske sangskriver Nick Cave giver usædvanlig solokoncert i København sidst på foråret

Nicholas Edward Cave på scenen i DR Koncertsalen i 2015, hvor veteranen leverede to udsolgte optrædener. Foto: Sebastian Buur Gunvald
Nicholas Edward Cave på scenen i DR Koncertsalen i 2015, hvor veteranen leverede to udsolgte optrædener. Foto: Sebastian Buur Gunvald

Senest Nick Cave besøgte København i efteråret 2017, blev alle 16.000 billetter til Royal Arena solgt på blot 48 minutter.

Mon ikke det kommer til at gå endnu hurtigere, når den forgudede rock-legende tirsdag 21. maj går på scenen solo i DR Koncertsalen, der kun har plads til 1800.

Se også: Da rockgud blev et boyband

Australierens optræden er en del af hans verdensturné Conversations with Nick Cave, hvor poeten ud over at spille sine sange indgår i en dialog med publikum, som ligefrem opfordres til at stille modige og udfordrende spørgsmål.

Den 61-årige verdensstjerne gav to udsolgte shows i DR Koncertsalen i foråret 2015 og har optrådt i Danmark utallige gange gennem årene.

Senest som hovednavn på Roskilde Festivals enorme Orange Scene i fjor.

Se også: Sort: Roskildes hovednavn koksede

Nick Cave udtalte for nylig, at han er ved at færdiggøre et nyt album med sit mangeårige backingband, The Bad Seeds.

Billetsalget til koncerten i København starter torsdag 21. februar klokken 10 via drkoncerthuset.dk og livenation.dk.

Billetterne koster mellem 470 og 860 kroner plus gebyr.

Conversations with Nick Cave, da soloturnéen nåede til Sydney Opera House tidligere på året. Foto: Daniel Boud
Conversations with Nick Cave, da soloturnéen nåede til Sydney Opera House tidligere på året. Foto: Daniel Boud
 

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Iggy Pop: 'Free' (Loma Vista-album/Ude 6. september)
2.!!!: 'Wallop' (Warp-album/Ude 30. august)
3.Giant Sand: 'Recounting the Ballads of Thin Line Men' (Fire-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere