Rockikoner siger farvel til Danmark

Hæderkronede Black Sabbath besøger Copenhell på næste års store afskedsturne

Ozzy Osbourne i spidsen for Black Sabbath, der ruller klassikerne ud på Refshaleøen sidst i juni. (Foto: AP)
Ozzy Osbourne i spidsen for Black Sabbath, der ruller klassikerne ud på Refshaleøen sidst i juni. (Foto: AP)

Lørdag 25. juni 2016 kunne sagtens vise sig at blive en legendarisk dag for det dansk rockfolk.

Den dato indtager selveste Black Sabbath metalfestivalen Copenhell med en koncert, der er en del af det ikoniske orkesters verdensomspændende afskedsturne.

Copenhell har netop offentliggjort, at det banebrydende band fra Birmingham kommer til at så allerøverst på næste års plakat.

Med klassikere som 'Paranoid', 'War Pigs' og 'Iron Man' støbte Black Sabbath fundamentet for heavy metal i begyndelsen af 1970'erne, og der er næppe en gruppe i Copenhells historie, som ikke er inspireret af veteranerne.

Se også: Det var satans Ozzy!

Senest Black Sabbath spillede i Danmark var i efteråret 2013, hvor englænderne optrådte i Forum i København.

Ved den lejlighed mødte sanger Ozzy Osbourne, guitarist Tony Iommi og bassist Geezer Butler op uden trommeslager Bill Ward, der er raget uklar med sine gamle venner, og det er tvivlsomt, om rytmeholderen kommer med på d'herrers farveltur, som starter i januar i USA.

Tony Iommi har været hårdt ramt af kræft, og for nyligt udtalte riffmesteren, at han simpelthen ikke kan holde til at turnere længere, hvilket tilsyneladende er den tungtvejende årsag til, at Black Sabbath siger stop.

Se også: Rocklegende: Jeg kan ikke mere

Lørdag 25. juni, hvor rocklegenderne rammer Copenhell, er festivalens tredje og sidste dag.

Billetsalget til Copenhell 2016 starter tirsdag 6. oktober klokken 10 via billetnet.dk

1 af 2 Black Sabbath anno 2013, hvor de udgav det Rick Rubin-producerede comeback '13'. (Foto: Universal)
2 af 2 Ozzy Osbourne i spidsen for Black Sabbath, der ruller klassikerne ud på Refshaleøen sidst i juni. (Foto: AP)
20 kommentarer
Vis kommentarer