Rocklegende til jysk festival

Johnny Marr spiller på NorthSide, og det britiske guitarikon får følgeskab af White Lies og Hans Philip

Johnny Marr i Los Angeles - på Roskilde i år var 'Bigmouth Strikes Again' og 'There Is a Light That Never Goes Out' på sætlisten. Foto: AP
Johnny Marr i Los Angeles - på Roskilde i år var 'Bigmouth Strikes Again' og 'There Is a Light That Never Goes Out' på sætlisten. Foto: AP

The Smiths lagde fundamentet for den såkaldte indiegenre, der er den primære stilart på NorthSide.

Til sommer kan gruppens klassikere høres på festivalpladsen i Aarhus, for arrangørerne har netop afsløret, at The Smiths' forhenværende guitarist, Johnny Marr, er ny mand på plakaten.

Se også: Guitarhelt springer endelig ud

Den 56-årige englænder forventes at spille sange af både The Smiths og numre fra sin solokarriere.

Johnny Marr gav senest dansk koncert på årets Roskilde Festival.

Dansk trekløver
NorthSide oplyser desuden, at det britiske popband White Lies bliver en del af programmet for 2020. Trioen har netop givet to koncerter i København.

Festivalen har desuden hyret de danske navne Hans Philip, Folkeklubben og Clara.

Se også: Køn jyde - en skam med resten

I forvejen var blandt andre følgende offentliggjort: Robyn, Green Day, Lukas Graham, Weezer og Kashmir.

NorthSide finder sted i Ådalen fra torsdag 4. juni til lørdag 6. juni. Billetsalget er begyndt.

Det stærke køn er i overtal blandt NorthSides gæster, men på plakaten er der flest mænd. Foto: Per Lange
Det stærke køn er i overtal blandt NorthSides gæster, men på plakaten er der flest mænd. Foto: Per Lange
 

NorthSide, Roskilde eller Smukfest? Livsstilsekspert Henrik Byager guider dig til, hvilken festival, der passer til dig.

20 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere