Rocklegender genopstår i Aarhus

Wayne Kramer fejrer MC5's klassiske livealbum 'Kick Out the Jams' på festivalen NorthSide til sommer

MC50 med Wayne Kramer forrest i midten - bandet består også af garvede musikere fra blandt andet Soundgarden og Fugazi. Foto: NorthSide
MC50 med Wayne Kramer forrest i midten - bandet består også af garvede musikere fra blandt andet Soundgarden og Fugazi. Foto: NorthSide

Da MC5 for 50 år siden optog livepladen 'Kick Out the Jams' på Grande Ballroom i hjembyen Detroit, skrev bandet rockhistorie.

MC5 skriver et nyt kapitel, når de som MC50 markerer jubilæet med en koncert på NorthSide i Aarhus fredag 8. juni.

Se også: Rockpioner død af leversvigt

Guitaristen Wayne Kramer er eneste medvirkende medlem fra den oprindelige kvintet, der sammen med bysbørnene The Stooges var legendariske pionerer, som inspirerede punkrockbevægelsen.

Se også: Da Primal Scream mødte MC5

MC50 består udover Wayne Kramer af markante navne som Kim Thayil (Soundgarden), Brendan Canty (Fugazi), Doug Pinnick (King's X) og Marcus Durant (Zen Guerrilla). 

På NorthSide spiller veteranerne hele 'Kick Out the Jams' samt udvalgte sange fra MC5's øvrige katalog.

MC5 i den originale besætning anno cirka 1970, hvor gruppen hærgede med højenergisk rock'n'roll. Foto: Atlantic
MC5 i den originale besætning anno cirka 1970, hvor gruppen hærgede med højenergisk rock'n'roll. Foto: Atlantic

Festivalen har i dag også sat engelske Yungblud og danske Soleima på programmet.

Plakaten indeholder i forvejen hovednavne som Björk, Queens of the Stone Age, The War on Drugs, The National og Beck.

Se også: Verdensnavne: Festivalplakat er klar

NorthSide finder sted fra torsdag 7. juni til lørdag 9. juni.

Der er yderligere info og billetsalg på northside.dk

Festivalen forventer at afsløre årets spilleplan tirsdag 24. april.

Plakaten for NorthSide årgang 2018 - den sædvanligvis udsolgte festival afholdes til sommer for niende gang.
Plakaten for NorthSide årgang 2018 - den sædvanligvis udsolgte festival afholdes til sommer for niende gang.
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Slægt: 'The Wheel' (Ván-album/Ude 5. oktober)
2.Loretta Lynn: 'Wouldn't It Be Great' (Legacy-album/Ude 28. september)
3.Mudhoney: 'Digital Garbage' (Sub Pop-album/Ude 28. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lightwave Empire: 'Heart of Noise' (Copenhagen-album/Ude 21. september)
2.Communions: 'Upfront Trivial' (Heartdrop-single/Ude nu)
3.Kurt Vile: 'Loading Zones' (Matador-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen