Rørende farvel fra Larsens nære ven: Du kæmpede til det sidste

'De sidste mange måneder har du kæmpet en urimelig kamp, som jeg var så ked af, at jeg ikke kunne hjælpe dig med. Du kæmpede til det sidste, som kun du kan kæmpe', skriver Jørn 'Ørn' Jeppesen i et rørende opslag på Facebook

Musikekspert Dan Rachlin, opinionsredaktør Mads Kastrup og redaktør på Ekstra Bladet Peter Sloth ser her tilbage på Larsens karriere og betydning

Det var Jørn 'Ørn' Jeppesen der, som afsender på pressemeddelelsen om Kim Larsens bortgang i går, fik hele Danmark til at gå i stå i et sanseløst sekund.

Kim Larsen fotograferet på Smukfest i år. Foto: Olivia Loftlund DK MusikNYT - 30. sep. 2018 - kl. 11:24 Kim Larsen er død

Jeppesen var en af nationalskjaldens absolut nærmeste - med titel af impresario. Fast mand i Kjukken og ham med styr på butikken.

I et rørende opslag på Facebook hylder Jørn 'Ørn' Jeppsen sin gode ven, der kun blev 72 år.

'Forleden ringede du til mig og med din velkendte, powerfulde stemme indledte du samtalen med: 'Hej Ørno. Det er Larsen fra vanviddet på sygehuset. Jeg har lige sagt til Liselotte, at min impresario sgu da ikke er så dum, at han bruger tre timer på at købe et ur'. Og så fulgte én af vores uendeligt mange telefonsamtaler, som for udenforstående må have lydt kaotisk og uden mål og med. Men det var det ikke. Vi talte samme sprog. Vi forstod hinanden virkeligt godt. Ofte med abrupte sætninger, højtlydte og mange grin, råben og skrigen i munden på hinanden, en masse citater og one-liners', skriver han blandt andet.

Tilbage i starten af 2018 meddelte Kim Larsen via sin impresario, at han var blevet ramt af kræft. En sygdom som Larsen tog kampen op mod, men ikke vandt.

- Jeg undskylder mange gange overfor både publikum og arrangører. Jeg er ved at blive en gammel nar, og meget imod min vilje har jeg måttet indse, at jeg har brug for ekstra tid til at komme i spilleform igen. Men jeg regner bestemt med at være klar til sommer, siger Kim Larsen ifølge opslaget på Facebook. Foto: Per Lange DK MusikNYT - 3. jan. 2018 - kl. 10:32 Kræftsyg Larsen: - Han har det følelsesmæssigt ad helvede til

'De sidste mange måneder har du kæmpet en urimelig kamp, som jeg var så ked af, at jeg ikke kunne hjælpe dig med. Du kæmpede til det sidste, som kun du kan kæmpe. Det har været imponerende og fortvivlende at følge på én og samme tid. Og jeg ved godt, at du mandede dig op forleden i vores sidste samtale. Men du ville til det sidste være cool og holde stilen. Det var typisk for dig, og det var smukt og rørende', skriver Jørn Jeppsen.

I sit opslag beskriver han også sit forhold til Lune Larsen, som syntes, at det lød for smart at have en manager og derfor hellere ville kalde Jeppesen for impresario. Den post har han haft siden januar 2001.

'Vi fik hurtigt tillid til hinanden. Og hvis man først havde din tillid, og ikke misbrugte den, så gik du gennem ild og vand for én', skriver Jørn Jeppesen i opslaget, han slutter med følgende ord:

'Tak for svingturen. Tak fordi du gjorde mig klogere. Tak for sangene. Tak for dig'.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en uddybende kommentar fra Jørn 'Ørn' Jeppesen.

Læs hele opslaget med de flotte mindeord her:

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude 9. november)
2.Thom Yorke: 'Suspiria' (XL-soundtrack/Ude 26. oktober)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Kurt Vile: 'Bottle It In' (Matador-album/Ude nu)
2.Thomas Dybdahl: 'All These Things' (1MicAdventure-album/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Small Talk' (Marathon Artists-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen